I tekstilværkstedet har strikdesigner og kunsthåndværker Marianne Johnstad-Møller lavet en verden af strikkede installationer og skulpturelle objekter, der hænger ned fra loftet. Becoming vises i Officinet fra den 21. september til 7. oktober 2018, med fernisering fra kl. 17-19
Svenske Marie Bancks har været på Statens Værksteder for Kunst for at lave forarbejdet til en række skulpturer, der skal udstilles på Not Quite Gallery i Sverige til efteråret. Her har hun undersøgt materialer, lavet mock-ups og testet 1:1. De endelige skulpturer producerer hun først senere.
I SVK’s træværksted har billedkunstner Jonas Kasper Jensen afsluttet en fire år lang undersøgelse af historie og kultur ved at skabe en træskulptur, der sætter rammen for en tværæstetisk installation, som udforsker både lyd, rumliggørelsen af malerier og træets potentiale. Perspicuus har første visning hos BASIS i Frankfurt og vises derefter på Kongelundsfortet i Dragør i september 2018.
Som en del af et længerevarende artist-in-residence-projekt hos Sigrids Stue i Gellerupparken er billedkunstner Maj Hasager gået i lokalarkiverne. Her har hun fundet materiale, som i bl.a. lyd, foto og film foldes ud til en række værker om personlige erindringer og deres betydning for historieskrivningen om et område der, som det er tilfældet for Gellerup, undergår store forandringer.
Billedkunstner Eau Pernice arbejder i metalværkstedet på en udstilling til Kunsthal 44Møen. Her producerer hun elementer til en installation, som i video, billede og skulptur trækker forbindelser mellem fugle, kommunikation og magt.
I metal- og træværkstedet producerer Jan S. Hansen værker og værkelementer, som han løbende installerer i det 128m2 store atelier, Formeriet. Her samler han værkerne for at se dem i relation til hinanden.
Det fineste Dinesen Douglas Gran i bjælker stables, overlappes, ja nærmest væves ind i hinanden i Huggegården, hvor tre arkitekter arbejder på en siddekonstruktion til Munkeruphus. Her skal RE F O R M Design Biennale i år løbe af stablen fra 9. juni-26. august 2018.
Da Jytte Høy fik til opgave at udforme fire skulpturer til Kämpetorpsskolan, vidste hun godt, at det ville blive en længerevarende proces. Hun brænder for sin idé om at få skolegårdens træer til at genopstå som skulpturer, og samtidig er der lidt mere frihed i et sideløbende udstillingsprojekt.
Marianne Jørgensen finder sin inspiration i naturen og arbejder med levende og plastiske materialer: ler og mos. I keramikværkstedet arbejder hun på tre forskellige projekter: Hun udvikler prototyper til organiske mursten til en podehave. Hun syr lange baner af mos sammen til en stor trompetformet figur, og cellestrukturen hos den selvproducerende bladmos danner udgangspunkt for et organisk lergulv.
Hvide, bemalede silkebånd skærer sig igennem lokalet på kryds og tværs og binder buddhismens hellige sutraer sammen med H. C. Andersens berømte eventyr.
Hvad nu hvis artefakter og materialer lagrer informationer om deres omgivelser i langt højere grad, end vi er klar over? Den danske billedkunstner Johan Rosenmunthe arbejder med den tese i sin soloudstilling, der skal give publikum et tættere bånd til de objekter og materialer, de omgiver sig med til dagligt.
Billedkunstnerne Ragnhild May og Ea Borre har det tilfælles, at de i flere år har arbejdet med at udforske musikinstrumenter som fysiske lydgivere og skulpturelle former.