I SVK’s træværksted har billedkunstner Jonas Kasper Jensen afsluttet en fire år lang undersøgelse af historie og kultur ved at skabe en træskulptur, der sætter rammen for en tværæstetisk installation, som udforsker både lyd, rumliggørelsen af malerier og træets potentiale. Perspicuus har første visning hos BASIS i Frankfurt og vises derefter på Kongelundsfortet i Dragør i september 2018.
Træets muligheder
Jonas Kasper Jensen arbejder i en bred pallette af materialer og medier og lader konceptet og idéen styre valget af materialer. Perspicuus har været en eksperimenterede udfordring og opdagelse af træets muligheder som en essentiel del af projektet.
”Jeg har ikke kunnet forestille mig, hvad jeg kunne med træet, før jeg lærte det at kende,” fortæller han.
I træværkstedet har Jonas arbejdet på to forskellige dele af projektet; nemlig nogle standere i ahorn træ til en serie af protestantiske malerier samt malerier med decentrale motiver af en have. En integreret installation i installationen selv. Herudover har han bygget fire hexagonformede træskulpturer af lægter i selvsamme træsort.
En IKEA-teknik
De fire hexagonformede træskulpturer fungerer som pavilloner for udstillingens øvrige elementer.
Som allerførste behandling af det groft opskårne træ med bark har Jonas flækket, høvlet og slebet det til. Dernæst har han skåret lægterne i smig, så de fik de rette vinkler og kunne samles til en hexagon.
Selve samlingsmetoden kan meget passende kaldes en ”IKEA-teknik”, fordi Jonas på helt simpel vis har samlet delene ved at isætte brede skruer, der sætter sig fast i lægten, så konstruktionen nemt kan samles og skilles ad. Det gør den både let at transportere og bidrager samtidig til konstruktionens enkle og nøjagtige udtryk.
Maleri-standerne er samlet med samme teknik, her med to lodrette lægter på fødder og to lægter, der går på tværs. Ud fra en ikonoklastisk tilgang er Perspicuus særligt centreret omkring protestantiske billedforhold. At skabe et samspil mellem malerierne og træets udtryk har været et væsentligt element for Jonas. Trækonstruktionen er udformet så spinkelt som overhovedet muligt for at gengive symbolikken, og det lyse træ reflekteres i maleriernes hvide og afkalkede stil.
En refleksiv pavillon
I Perspicuus får trækonstruktionen en helt anden funktion end lyden og malerierne. De skaber en ramme for det usagte og abstrakte, som giver beskueren et holdepunkt.
”Jeg håber, at hexagonerne gør, at man kan forholde sig til de andre elementer, at de skaber et refleksionsrum, man kan se resten i,” fortæller Jonas.
Skrevet af Fanny Menaka Dons
