I tekstilværkstedet har strikdesigner og kunsthåndværker Marianne Johnstad-Møller lavet en verden af strikkede installationer og skulpturelle objekter, der hænger ned fra loftet. Becoming vises i Officinet fra den 21. september til 7. oktober 2018, med fernisering fra kl. 17-19
Det hele startede med noget strik, der lå gemt væk inde på lageret. Oprindeligt stammer det fra en tidligere udstilling, og værket var egentlig gået i stykker, men efter en indfarvning dannede det gamle strik skitse for det, som senere skulle blive til en udforskning af fejl, huller og ”hvad der er og hvad der ikke er.”
I udstillingstitlen Becoming ligger en indre proces der handler om at gå ind i sorg og savn i forsøget på at komme frem til sig selv på en ny måde. De forskellige strikkede objekter og installationer er fysiske udtryk for denne ikke synlige proces. En undersøgelse af, hvordan man som individ bliver til med alle de fejl og huller, man nu engang har.
Fire tableauer
Marianne arbejder på SVK med fire tableauer og har gennem hele processen bevæget sig fra det ene tableau til det andet. Gradvist ændrer hun former, struktur og farver, alt efter hvad der sker i de forskellige tableauer, og hvilken stemning der træder frem. Objekterne kan give en fornemmelse af noget forladt og dødt, men også af noget nærværende og levende. Af noget der bliver til, i forskellige stadier.
Marianne er opvokset ved Vesterhavet og hendes værker tager ofte afsæt i havets liv. Hun arbejder med to garntyper med vidt forskelligt udtryk; et crepgarn, som ved damp eller varmt vand trækker sig sammen, og et transparent garn – polyamid filament — der minder om en tynd fiskesnøre. Brugen af garn af forskellig kvalitet og intensitet bidrager til objekternes form og fylde. Tynd viskose, tynd hør og uld bruges også i kombination med polyamiden.
Hvert tableau har sin farveskala. Farverne spænder fra dyb brun, over i rust og lidt bordeaux til sart hus-rosa mod laksefarvet. Farver som associerer jord og krop.
1000 variationer
Strikken er lavet på en Silver Reed – en håndført strikkemaskine, der kan kobles til en computer. Strikkens åbenhed varierer pga. maskernes forskellige størrelser og garnets tykkelse og egenskaber. Til nogle af værkerne har strikkemaskinens fulde bredde ikke været nok og strikstykkerne er derfor syet sammen i hånden.
Marianne har ikke strikket på alle masker, og det giver strikken varierende længder og bredder. De fejl der naturligt opstår når man strikker, og som i andre sammenhænge ville blive kasseret og strikken startet op på ny, bliver her brugt og indgår side om side med det fejlfrie og perfekt strikkede.
Det meste af strikken indfarves. Nogle af værkerne bliver udspændt for at holde formen og får tilført lag af lim, gips og farve. Blandingsforholdene varierer for hvert objekt, hvilket giver stor variation i form, gennemsigtighed, overflade og tekstur. Første gang, Marianne arbejdede med gips på strik, var rent faktisk under hendes sidste ophold på SVK i 2013 med projektet: Strikkede objekter med lys i.
Uforudsete opdagelser
Da udstillingens tema handler om en proces har starttanken været at inddrage elementer fra den konkrete skabelsesproces i udstillingen. Her er eksempelvis afdækningspapir og det plastik som har beskyttet gulvet, mens de forskellige værker påføres lim, gips og farve, tænkt som billeder på væggen. Nogle i ramme og andre som tydelige skitser. Disse procesværker kommer dog formodentligt ikke med i denne sammenhæng.
Under udstillingen bliver gæsterne indbudt til at sætte sig ned på puder inde i udstillingen. Her vil der være rum til at sanse og ikke mindst opleve en artist talk med emnet ”Savn, huller og tilblivelse” mellem Marianne, professor i socialpsykologi Dorthe Staunæs og professor i filosofi Sverre Raffnsøe.
Trods de tusindvis af små finesser og variationer, så udtrykker Becoming en enkelhed og en undersøgelse af dialogen mellem teknik, farve og materiale.
Skrevet af Fanny Menaka Dons
