Skip to content Skip to footer

Fra udstillingen Under Over Fladen, Gammelgaard, af Dorte Østergaard Jakobsen.

Statens Værksteder er endelig klar til at åbne dørene og byde velkommen tilbage efter at have været Corona-lukket i to og en halv måned. Vi huser normalt ca. 200 projekter om året, og vi er stolte af at kunne præsentere en så bred palette af kunstneriske arbejdsprocesser, som du kan danne dig et indtryk af med denne artikel. 

Nedenstående er kun et lille udvalg af forskelligartede projekter udført på SVFK inden for det sidste år. Vil du finde et specifikt projekt eller kunstner, kan du altid foretage en søgning i vores projektdatabase.

Juni 2020

Trykværkstedet, Syværkstedet og i Atelier plan 3 har Dorte Østergaard Jakobsen blandt andet arbejdet med tekstiler til udstillingen Under Over Fladen. Dorte har tidligere eksperimenteret med opsætningen af gennemsigtige rum opbygget af tynd organza silke. På SVFK har hun dels indfarvet, dels påført silkeorganzaen farve, samtidig med at hun har trykt bomuld med reference til forhistoriske skibssejl til Under Over Fladen. Se mere om projektet her.

Marie Erstad og Vivian Nagy: FORMATION

Marie Erstad og Vivian Nagy

FORMATION er et kreativt samarbejde mellem arkitekt Marie Erstad og kunsthistoriker og lyskurator Vivian Nagy, der også har dannet ERNA projects. Sammen har de lavet lysværket FORMATION i anledning af Copenhagen Light Festival 2020.

Marie Erstad og Vivian Nagy

Inspireret af samspillet mellem murens rustikke flader og de planter der vokser op langs muren, undersøger FORMATION mødet mellem det fysiske og det visuelle. Lysværket FORMATION knytter sig stedsspecifikt til “den grå mur”, som er en bevaret facade fra et tidligere pakhus, der stod på havnefronten på Islands Brygge. Læs mere om projektet her.

 

Pernille Kløvedal Helweg: KIEK DE DAT AN

Pernille Kløvedal Helweg

I Grafikværkstedet har Pernille Kløvedal Helweg arbejdet på linoleumstryk til fællesudstillingen KIEK DE DAT AN. Udstillingen er produceret af fem billedkunstnere, der i 2019 skabte deres eget forskningsprojekt med ord og billeder.

 

Kløvedal Helweg har eksperimenteret med at kombinere litografisk feltgrafik med linoleumstryk. Resultatet er en nærmest malerisk effekt. Læs mere om projektet her

Omayra Maymò: Free Folding

Omayra Maymó

Den spanske arkitekt og designer Omayra Maymò har lavet sin første prototype. Den er baseret på en ny tilgang til produktion, hvor elementernes kvaliteter er i centrum.

Omayra Maymó

’Free Folding’ udspringer af et projekt, der begyndte i 2016. Her studererede Maymò, hvordan man kan skabe kontrolleret friplads til et materiale under industriel fremstilling. Hun undersøgte, hvordan man kan give plads til materialet, så det delvist kan bestemme sin egen form. Læs mere om projektet her

 

Sofie Pihl: Instants

Sofie Pihl

Sofie Pihl har på SVFK arbejdet med flerfarvede fotogravurer. Her har hun blandt andet eksperimenteret med den såkaldte chine-collé teknik, hvor farvet silkepapir inddrages i farveprocessen.

Sofie Pihl

I projektet har Pihl arbejdet med videreudvikling af billeder fra Polaroid film til flerfarvede fotogravurer. Udover at arbejde med inddragelsen af farver i fotogravurerne ved brug af chine-collé teknik, har hun eksperimenteret med transparens i fotogravurer blandt andet ved lagdeling og tryk på silkepapir. Læs mere om projektet her.

 

Mille Kalsmose: Renderings

Mille Kalsmose SVFK

Mille Kalsmose har besøgt Metalværkstedet på SVFK for at skabe installationerne Traces of Memory, Spatial Memory, Points in Time, Untitled og lydinstallationen Listening Back in Time i fuld størrelse.

Mille Kalsmose

På SVFK har Mille Kalsmose eksperimenteret med opsætningen af installationer i fuld størrelse. Dette tillod hende at arbejde i sit eget tempo i stor skala og med stor variation i materialer. Læs mere om projektet her

 

Material Think Space: Scapes

Material Think Space

I Huggegården har Material Think Space, bestående af Louis Alderson-Bythell og Kate Williams, eksperimenteret med at fange de unikke øjeblikke, der opstår under performances.

Material Think Space

Kunstnerduoens arbejde er en undersøgelse af menneskeformens subtile struktur, og hvordan denne transformeres gennem matrixer uden for kroppen. På SVFK har de eksperimenteret med at fange disse flygtige øjeblikke gennem 3D-scanning. Læs mere om projektet her.

 

Erik Juul og Shiva Coley: SoftSpace – udvikling af bæredygtige arkitektoniske tekstiler i tang og søgræs

Material Think Space

Arkitekt Erik Juul og designer Shiva Coley samarbejder på udviklingsprojektet SoftSpace, der udforsker tangs gunstige egenskaber.

Material Think Space

De to har eksperimenteret med en prototype bestående af tre lag tekstiler, herunder et isolerende tekstil i 50% tang og 50% økologisk bomuld. Ambitionen er at udvikle et koncept for arkitektoniske tekstiler, der reducerer energiforbruget i bygninger. Læs mere om projektet her.

 

Johanne Foss: TIDLØS HAVE 2

Johanne Foss

I grafisk værksted har Johanne Foss udført 2. del af værkerne til soloudstillingen TIDLØS HAVE på Vejle Kunstmuseum.

Johanne Foss

Foss har ætset raderingerne ved brug af akvatinteteknikken, hvorefter pladerne er poleret op med farve og derefter trykt. Læs mere om projektet her