I Grafikværkstedet på SVFK har Johanne Foss produceret anden del af værkerne til soloudstillingen TIDLØS HAVE på Vejle Kunstmuseum.
Jan. 2020
TIDLØS HAVE
Basisraderingerne er overvejende udført i det ruinområde ved Prima Porta nord for Rom, hvor det store havebillede Livias Villa, der nu er på Museo Nazionale Romano i Rom, er fundet.
På museet udførte jeg 1. del af TIDLØS HAVE. Jeg udførte basisraderingerne i Prima Porta i marts måned 2019, hvor jeg var stipendiat på Det Danske Institut i Rom.
TIDLØS HAVE 2
I basisraderingerne til 2. del af TIDLØS HAVE har jeg indkredset oplevelsen af at stå i det nu helt mørke, nøgne og underjordiske rum hvor det prægtige havebillede er malet. Kontrasten til forårets komme i ruinområdet var slående og tankevækkende.
”Livias Villa” ved Prima Porta er opført på en tufstensknold med udsigt ned over det omkringliggende landskab og Tiberdalen.
Havebilledet i Livias Villa er malet 20-30 år f.Kr.
De træer og planter jeg har raderet i Livias Villa, genkender jeg fra tilbagevendende arbejde.
Læs mere om teknikken på Johanne Foss’ hjemmeside.