Stine Ljungdalh er optaget af at synliggøre det usynlige. Sammen med en række forskere i akustik fra DTU har hun udviklet et værk, der hylder H.C. Ørsteds interesse for både naturvidenskab, filosofi og kunst.
I lerværkstedet har keramiker, Martin Bodilsen Kaldahl, arbejdet på nogle store keramiske skulpturer til primært to kommende udstillinger: dels en gruppeudstilling af kontemporær dansk skulpturel keramik hos Hostler/Burrows Gallery i New York – kurateret af Copenhagen Ceramics; dels til en visning på Art Geneve 2021 i regi af Taste Contemporary i Geneve. Begge udstillinger er ramt af Covid-19 situationen, men vil blive afviklet senere i 2021.
Græskfødte George Koutsouris har altid haft en passion for at bygge ting og udforske, hvordan principper fra videnskab og matematik finder anvendelse i verden. I SVFKs træ- og metalværksted har han bygget en lydskulptur ved navn String Vortex, som skal indgå i en udstilling med den danske kunstner, Kim R. A. Mejdahl.
I metalværkstedet har Maj Kjærsig arbejdet med at lave ophæng til en lydmur af keramik og højtalere til sin første soloudstilling i København på udstillingsstedet OK Corral.
At SVFK Nina Nowak developed a series of objects that follow a function. The idea was to create a setting with specific devices that perform in a certain space. Time and fluids come into play when the interconnected devices transform the objects which they are containing or made for.
Når jeg går i gang med et nyt værk, er det ikke sådan, at jeg får en konkret idé til, hvordan det skal se ud. Idéen opstår snarere som en langsom tilnærmelse fra forundring til små modeller af noget, der så ender ud med en skulptur.
Anna Bak udvikler både tekstile værker og træskulpturer til en udstilling ved Marie Kirkegaard Gallery på Statens Værksteder for Kunst. Her arbejder hun ud fra de aftryk, tid og processer efterlader, og de får således en afgørende rolle i formningsprocessen.
Jens Settergren har arbejdet på Statens Værksteder for Kunst med en totalinstallation, der gennem video, skulptur og lyd simulerer liv og kunstig intelligens.