Amitai Romm har i metal og træ arbejdet med en række nye værker til en udstilling i Firenze.
Britt Smelvær har været i Grafikværkstedet, hvor hun har trykt motiver til udstillingen Eg kjem no eigentleg derifrå eg. Omkring båten hans far.
Berit Dröse er med projektet Our Glass interesseret i at undersøge vores fælles forståelse af tid og rum, og hvad tid er for en størrelse. På SVKs lerværksted har hun forsøgt at smelte sand indsamlet fra ørkener og strande i forskellige lande og verdensdele om til glas.
På Statens Værksteder har billedkunstner Morten K. Jacobsen arbejdet på værker til sin aktuelle soloudstilling Nivå på Møstings Hus på Frederiksberg. En udstilling, der bruger en konkret kontekst æstetisk. Morten K. Jacobsen boede i den nordsjællandske provinsby fra 1984 til 1993 – en tid, hvor alt gik skævt, og som har efterladt ham med et anstrengt forhold til byen. Hans fortælling kan opleves frem til 19. juni.
Keramiker Manuel Canu er i sit arbejde inspireret af arkitekturen og dens evne til at fortælle noget om den sociale og politiske sammenhæng. På Statens Værksteder for Kunst har han forberedt sig på gruppeudstillingen MELLEM / RUM mellem KERAMIK / MALERI i Janusbygningen.
Filmen er skabt…
Balancen mellem kaos og kontrol er omdrejningspunktet for de to store glasurflader, keramiker Gitte Jungersen har skabt under sit seneste ophold på Statens Værksteder. Projektet er en fortsættelse af en serie værker med titlen All is Flux, som også er blevet til i SVK’s lerværksted. De to nye værker kan opleves på gruppeudstillingen Ceramic Momentum på CLAY fra 11. maj til 3. november.
Tekstildesigner Margrethe Odgaard har haft ophold på Statens Værksteder for at udvikle nye tekstile værker til sin første soloudstilling i Danmark, som kan opleves på Munkeruphus fra den 6. april.
Draperinger, empireagtige snit og kjortler. Smukke fresker, guldbelagte lofter og ornamenterede dekorationer. Tekstil- og kostumedesigner Tatiana Andersen Camre er med inspiration i den italienske renæssance i færd med at skabe farverige klæder til en performance med dansere fra Den Kongelige Ballet. Under Danish Design Festival, torsdag den 2. maj, kan du få en lille forsmag på SVK.
I Formeriet har billedkunstner Theis Wendt den sidste halvanden måned arbejdet på værker til sin hidtil største soloudstilling på Kunsthal NORD i Aalborg. I udstillingen forsøger han at fravriste menneskets romantiske og nostalgiske forhold til naturen og i stedet lede an til et nyt post-romantisk refleksionsrum.
Billedkunstner Mette Winckelmann har haft ophold på Statens Værksteder for at håndmale tekstiler til et stort draperi, som Linköping Universitets nyopførte hovedbygning skal udsmykkes med.
Fotograf og dokumentarist Ditte Haarløv Johnsen voksede op i den mozambiqueske hovedstad Maputo, og gennem de sidste godt 20 år har hun fotograferet portrætter af en gruppe homoseksuelle venner og familie, byen og (døde) dyr. Gennem en årrække har hun udstillet omkring 50 af billederne under titlen Maputo Diary flere forskellige steder i Danmark og internationalt. Hun har haft ophold på Statens Værksteder for at scanne negativer, der tidligere er blevet valgt fra, men som nu skal indgå i et kommende bogprojekt.