På Statens Værksteder har billedkunstner Morten K. Jacobsen arbejdet på værker til sin aktuelle soloudstilling Nivå på Møstings Hus på Frederiksberg. En udstilling, der bruger en konkret kontekst æstetisk. Morten K. Jacobsen boede i den nordsjællandske provinsby fra 1984 til 1993 – en tid, hvor alt gik skævt, og som har efterladt ham med et anstrengt forhold til byen. Hans fortælling kan opleves frem til 19. juni.
I udstillingen arbejder Morten K. Jacobsen med at æstetisere det selvbiografiske. Udstillingen er en totalinstallation og består af mixed media – heriblandt landskabsmalerier fra Nivå, sammenstillinger af familiefotografier, afstøbninger af Nivå samt en sort/hvid-filmatiseret oplæsning af forfatter Bo Reinholdt omkring et af Morten K. Jacobsens tidligere værker.
”Jeg har længe haft lyst til at bruge min familieforhold til et eller andet – det har jeg aldrig gjort før. Samtidig er jeg optaget af kontekster og tings betydning, og jeg syntes derfor også, at det gav mening at lade (familie)fortællingen tage udgangspunkt i et konkret sted, en situation. Det er ikke et gammelt sår, der bliver åbnet. Udstillingen er en kunstnerisk opsummering, og jeg synes, den er interessant at lave på Møstings Hus, da Frederiksberg er der, hvor jeg er endt med min egen familie. Det er to byer, hvor jeg har været og som er institutionaliserede på forskellige måder.”
Afstøbninger af Nivå
Det er afstøbningerne af Nivå, som Morten K. Jacobsen har arbejdet med under sit ophold på SVK. Selv om det ikke er helt nyt for ham at lave afstøbninger, har hans proces i høj grad været eksperimentel og learning by doing. Han har afprøvet flere forskellige materialer, former og kombinationer.
Skulpturerne er støbt i gips på stedet og derefter bragt til Statens Værksteder, hvor han har arbejdet videre med dem. Nogle har han ladet stå rå, andre er blevet overfladebehandlede med plastic, beton eller keramik. Derudover har han eksperimenteret med de forskellige overflader, de forskellige materialer har.
Afstøbningerne er brudstykker af situationer og repræsenterer forskellige steder, som alle har haft en betydning for Morten K. Jacobsen: basketballbanen, skolegården, Nivåhøj, Nivåcentret, en sten, han taggede på, da han var 10-12 år. Kun to af skulpturerne repræsenterer positive minder; resten er forbundet med en masse negativitet.
En balance mellem skønhed og modstand
I arbejdet med udstillingen har Morten K. Jacobsen været interesseret i at skabe en balance mellem æstetiske værker og en hård præsentation. Ellers mener han, det bliver for kedeligt.
”Som kunstner er jeg meget optaget af, hvad kunst er. Hvad er det, der sker, hvorfor kigger vi på tingene, hvad sker der, når man siger, at noget er kunst. De sidste 10 år har jeg arbejdet med det at lave kunst, og hvordan det er, man kigger på kunst. Med denne her udstilling har jeg taget det at være ’kunstner’ på mig. Jeg har arbejdet med kunstnermyten; jeg har købt en kedeldragt, jeg har dokumenteret min måde at arbejde på i Nivå, hvor jeg har promoveret mig selv som en Joseph Beuys-type, der går rundt med stråhat og ser meget alvorlig ud. På en måde er det alvorligt, men det er også skide sjovt. Og så har jeg været interesseret i at gøre noget, der er besværligt. For eksempel det at slæbe 25 kg gips, lægter og en 25-liters vanddunk op til det højeste punkt i Nivå.”
Skrevet af Cecilie Aaby
