Skandinavisk og japansk håndværk mødes i et samarbejde mellem den svenske arkitekt Johna Hansen og den japanske væver Yuko Yokota. I projektet 'R/LOOM' sammenfletter de deres forskellige praksisser i en arkitektonisk installation, der, med udgangspunkt i vævens funktion og konstruktion, forholder sig til kroppens væren i rummet.
I løbet af de seneste to år har designduoen Stine Bloch Tranekjær og Kenneth Gyde Poulsen arbejdet med mobilen som designobjekt. Sammen har de startet Kinetic Mobiles Copenhagen, med et ønske om at undersøge de grafiske muligheder for farve, linje og bevægelse i form af hængende kinetiske mobiler.
Tanken om det cykliske livsforløb, kroppen og evigt foranderlige sindstilstande har været omdrejningspunkt for Sophie Duponts omfattende værk, der skal udstilles på Overgaden – institut for samtidskunst i efteråret 2017.
Fotokunstner Mette Juul har over sommeren arbejdet i SVKs store fotoværksted og mørkekammer på en soloudstilling til Westwerk i Hamborg. Projektet har involveret en høj grad af eksperimenter med form og teknik.
Christian IV bød på lidt af en overraskelse, da Karin Wegener Tams første gang inspicerede hans bagside. For den kniplingklædte konge så tilsyneladende yngre ud end først antaget. Imens var arbejdet med Prof. Wimmer mere ligetil, da han først og fremmest skulle friskes op for fotografen.
På tekstilværkstedet har Siff Pristed været vidt omkring i sine tekstileksperimenter – fra hvidætsning til flydende udtryk med transfertryk og marmoreringer. Udforskningen af teknikker forholder sig til tre stemninger, som hun udfolder i de store tekstilværker.
På SVK har Isabel Berglund strikket en tidsmaskine til Mindcraft 2017, hvis turskisgrønne tråde former en forunderlig konstruktion af lange trådtotter og avancerede tandhjul. I løbet af sit ophold har hun desuden sammensat konceptet for det sociale kunstprojekt Home Mask Relation, hvor hun i store grids sætter blodrøde boligfelter i forbindelse med hinanden. Læs mere
CNC-fræseren er en af træværkstedets populære maskiner. I denne artikel giver træværkstedsleder Ulrik Bebe en introduktion til maskinen og gode råd til at komme godt fra start. Du kan også læse om nogle af de projekter, der er blevet løst på CNC-fræseren inden for det sidste år.
I sine smykker fremhæver Josefine Smith træk, der antyder liv og bevidsthed i materialet. Inspireret af den japanske myte om tsukomogami planlægger hun kollektionen til en udstillingsturné, hvor hun arbejder med genkendelige objekter udstyret med livagtige træk som øjne og tunger.
Mette Ussing vil med sine fotografier fra Nepal 1972-74 dokumentere de store forandringer, som har ændret bybilledet, kulturen og menneskene de sidste 45 år – og særlig mærkbart efter jordskælvet for to år siden.
På lerværkstedet er Camilla Thorup ved at lave to menneskefigurer, som skal indgå i en soloudstilling på Horsens Kunstmuseum til efteråret. Begge figurer kredser omkring menneskekroppen i relation til andre kroppe og til den omkringliggende verden.
I atelieret på plan 3 har Tilde Bay Kristoffersen konstrueret den første af sine kvindelige giganter til projektet Hyperion. Over en bredskuldret stålkonstruktion monterer hun en strittende vævning af hvidlerspigge og blanke glasperler, der skal give den gravide gigant en skovbundsflade.