Tanken om det cykliske livsforløb, kroppen og evigt foranderlige sindstilstande har været omdrejningspunkt for Sophie Duponts omfattende værk, der skal udstilles på Overgaden – institut for samtidskunst i efteråret 2017.
Sophies arbejde bærer generelt præg af det grundlæggende spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske. I sit arbejde med denne udstilling har hun bevæget sig fra det, hun kalder de konkrete dele af at være menneske: Åndedrættet, bevægelse, balance og vægt, til at kaste sig over det omskiftelige sind, som hun har materialiseret i bl.a. jern, glas og marmor.
Formeriet har under Sophies ophold på SVK bugnet med figurer, der på den ene eller anden måde forholder sig til kroppen og dens funktioner eller proportioner: Tredimensionelle geometriske jernfigurer, hænder og tunger i glas, streger ridset i metal og en række konstellationer, der mest af alt ligner redskaber fra en gal forskers laboratorium, men som er nøje gennemtænkt og ladet med symbolik.
Som festens midtpunkt står en karrusel, med menneskelignende figurer formet i jern, der symboliserer fem forskellige sindstilstande. Ligesom i Tivolis karrusel, hvor man kan ride på elefanten eller giraffen, kan man på Sophies hovedværk for eksempel køre en tur i lystens, vredens eller angstens favn. Karrusellen skal bruges til en performance, der sætter spørgsmålstegn ved vores kulturs syn på sindet.
Ned i materien
På Overgaden har Sophie tre rum, hun kan fylde ud, så produktionsniveauet er stort og suppleres af tidligere værker. Blandt andet Sophies åndedrætsværker, der er et projekt, som hun startede i 2011, og har fortsat med lige siden. Også her er temaet kroppen/selvet og et ønske om at stoppe op og komme ned i materien.
På en flade, der har en form for reference til stedet, registrerer hun fra solopgang til solnedgang sit eget åndedrag, ved at sætte en streg for hver gang hun trækker vejret. I Rio blev stregerne ridset i en guldplade, i Guatemala en kobberplade, i New York var det en plade af zink og i Norge var pladen lavet af forsølvet sølv. På den måde har hendes materialer gennemgående kulturelle og historiske referencer ligesom hendes formater også ofte er knyttet til kroppens format.
Sophie planlægger at performe sit åndedrætsværk igen på Overgaden 21. okt., hvor hun vil ridse i sandsten fra Bornholm, der knytter sig til stenene, som Christianshavns huse er bygget af.
Materialet til udstillingen er valgt ud fra lignende overvejelser. Hovedparten af genstandene er formet i jern. Et materiale, der er valgt fordi det både er stærkt og billigt og som helt tilbage i jernalderen åbnede op for en samfundsudvikling med nye værktøjer og transportmidler:
Det er ikke fornemt. Det er ligesom sindet, et råmateriale, som hele tiden er med os og som er omskifteligt og smidigt, holdbart og fleksibelt. Det er basic. Og der passer jern så godt.
Sophie har blandt andet udnyttet sin tid på SVFK til at lære at svejse, så hun selv har kunnet stå for udførelsen af langt de fleste af sine genstande. Formeriet, der ligger lige ved siden af metalværkstedet, udgjorde derfor de perfekt rammer for arbejdet med udstillingen.
Ligesom Sophies valg af materialer er spækket med referencer, er hendes billedsprog det samme. For eksempel benytter hun i denne udstilling hjulet og det cirkulære, både figurativt og abstrakt, som er et brugt billede i historien til at visualisere den cyklus, vi lever i. Både i forhold til årstider og egen livscyklus men, i Sophies værk, også i det små, med fokus på de ændrende sindstilstande.
video af Sha Li
