Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

På Statens Værksteder for Kunst har Julie Koldby arbejdet med grafiske tryk og rammer med henblik på at skabe grafiske ”objekter” frem for todimensionelle tryk. Værkerne er til dato i proces, men skal vises i forbindelse med duoudstillingen Rubbing Eyes med kunstner Martin Jon Hasfeldt hos Roskilde Kunstforening.

Feb. 2024

Selve trykkene består af forskellige grafiske teknikker og materialer. Fotogravure, chine collé med bladsølv, monotypi og serigrafi med refleksivt pigment. Trykt på Hahnemühle 300g. papir, transparant papir og magentafarvet gel.

Motiverne forholder sig til idéen om at glide. At være ude at kontrol. De viser bl.a. verdens største isbjerg A23a i fuld erosion mod varmere havtilstande, og en danser i frit fald efter en piruette mislykkedes.

Koldbys meningsdannelser

Rammerne er af akryl og glas med et træbagstykke som er udviklet i træværkstedet. Glasrammens frontside er smadret og værket glider ud af den ene side. Akrylens frontside har ridser og fræset kruseduller. Ramme og tryk flyder sammen. Værkerne indgår som en del en større udstilling, hvor sandskulpturer og readymades også udstilles.

En performativ tankemodel er som oftest omdrejningspunktet for Julie Koldbys praksis. Noget er i bevægelse, forandring– eller har i hvert fald potentialet til det. Som fx freestyle dans, kaosteori, optiske illusioner, trafikpropper eller pladeteknonik. Hun er optaget af energi og flipmoments. Hvordan menneske og samfund meningsskaber, logikker kollapser og dynamikker generer energi.

Med installation, video og grafik arbejder Koldby med disse potentialer og på den ene eller anden måde, er værkerne med deres materialesensitivitet altid i overgange og nærmere skulpturelle scenarier frem for stabile/færdige værker. Det er en måde at udfordrer binære modsætninger, og i stedet arbejde på det relationelle niveau mellem kræfter. Som flydende territorier positionere de sig i rum, mens de vakler mellem forsøg og fiasko. Værker er mere left-overs fra en (mental) forestilling der har været eller som snart skal vises, i et i ihærdigt og måske naivt forsøg på nye meningsdannelser mellem verden, videnskab, krop og
tankesystemer.