Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Skandinavisk og japansk håndværk mødes i et samarbejde mellem den svenske arkitekt Johna Hansen og den japanske væver Yuko Yokota. I projektet ‘R/LOOM’ sammenfletter de deres forskellige praksisser i en arkitektonisk installation, der, med udgangspunkt i vævens funktion og konstruktion, forholder sig til kroppens væren i rummet.

Som titlen på værket, R/LOOM, indikerer, er drivkraften bag projektet mødet mellem arkitektur og vævning. Idéen til samarbejdet opstod i Yukos hjem og studio i Yamanashi, som Johna besøgte i efteråret 2016. I forbindelse med den særlige Danmark/Japan pulje, som Statens Kunstfond oprettede for fejringen af 150-året for diplomatiske forbindelser mellem de to lande, har Johna og Yuko fået støtte til deres projekt, der skal være starten på et videre samarbejde, der tillader de to at eksperimentere og udfordre deres teknikker ved at fusionere deres to forskellige discipliner.

Præmissen for projektet
Johna og Yuko ønskede at skabe et foranderligt rum, der responderer på kroppens bevægelser. De tog udgangspunkt i en væv, hvis elementer de opskalerede til kropslig skala for at undersøge de mekanismer, der findes i tekstilets produktion. Installationen, der havde arbejdstitlen ’marionetpavillon’, kom ud af en nysgerrighed efter at kunne kontrollere og forandre et rum ved at trække i forskellige reb, -ligesom et marionetdukketeater.

Væven fungerer traditionelt som en forlængelse af væverens krop, men med dette værk stilles der spørgsmål til kroppens rolle i rummet og til hvem/hvad, der styrer kroppens handlinger. Netop dette spørgsmål er omdrejningspunktet for næste stadie i Johna og Yukos samarbejde, som de fortsætter efter deres ophold på SVK, i første omgang hos Kunsthal Varte i august 2017. Hvor de på SVK undersøgte vævens konstruktion, eksperimenterer de nu med selve vævningen, indfarvning og belysning.

I kommunikation med værket
I starten af deres ophold havde Johna og Yuko base i træværkstedet, men i løbet af deres tid på SVK har de haft adgang til og brugt mange af værkstederne, hvilket har givet dem flere muligheder for at eksperimentere og udvikle projektet.

Materialer til deres installation er valgt ud fra overvejelser om ønsket udtryk, men også som konsekvens af budget og udbud. De ønskede at bruge materialer, der oprindelig findes i både Danmark og Japan og har derfor brugt svensk fyr, jutegarn, bomuldsgarn, hør-reb og jern. Hverken Johna eller Yuko havde tidligere arbejdet med jern, som viste sig at komme til at spille en stor rolle i projektet.

Jernet kom til i processen i et forsøg på at gøre værket nedpakningsbart. De endte med at falde for jernets udtryk og den kontrast, det gav til de andre materialer. Dermed fik de også lært at bøje, skære og bore. Det var en uventet bonus for de to, som samtidig gjorde konstruktionen mere minimalistisk.
Johna og Yuko har ikke arbejdet ud fra tegninger, kun grove skitser, og har I deres atelier, store formater, arbejdet intuitivt og eksperimenterende. De har skitseret tredimensionelt i 1:1 ved at hænge forskellige træstykker op og afprøve vinkler, højder og funktioner.

De beskriver deres proces som en kommunikation med værket:

Der findes ikke en plan for det færdige resultat, men snarere en fortsat dialog.

> Yuko Yokotas hjemmeside