Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

I atelieret på plan 3 har Tilde Bay Kristoffersen konstrueret den første af sine kvindelige giganter til projektet Hyperion. Over en bredskuldret stålkonstruktion monterer hun en strittende vævning af hvidlerspigge og blanke glasperler, der skal give den gravide gigant en skovbundsflade.

På en primitiv vævopsætning bakser Tilde Bay Kristoffersen tunge perlekæder ind og ud af trendtrådene. Mellem islættet af skinnende perler, lerstøvede pigge og mosligende klumper af selvhærdende ler bygger hun en glansfuld bund op med bånd af grå velour og håndindfarvet bomuld. De vævede mønsterdele har hun konstrueret, så hver dækker en flade på hendes kvindelige gigant.

”Hun er en visualisering, jeg har fået gennem en drøm. Jeg har set den kvindelige gigant gå igennem verdenen. Gennem et øde landskab. Stor og smuk. Udfordringerne opstår ofte i oversættelsen af sådanne visualiseringer. Jeg har ikke drømt om en konkret overflade af lerperler, men jeg har set en humplet flade og noget, der virkede som en karakter knyttet til et ”transformer”-univers blot langt mere feminin og kraftfuld. En kvindelig skikkelse med integritet, hvor man fornemmer et vist territorium,” forklarer Tilde.

Materialeeksperimenter og faretruende perler
Derfor er Tildes ophold også startet med et væld af materialeeksperimenter, hvor hun med tørrede blomster, pelsstumper og muslingeskaller har krystalliseret sære formationer frem i borax – og kombineret dem med stof og glimmer til taktile vævoverflader. På SVK har perleforsendelser fra Polen og Kina væltet ind, mens Tilde selv har formet kilovis af spidse perler i hvidler og rustikke klumper af selvhærdende ler.

”Det har været vigtig for mig at få en overflade frem, der illustrerer noget bund. En bund af noget skov. Man skal komme ned på jorden. Og så er der de her perler af hvidler, der er rullet sådan, at de også virker faretruende ved at stikke ud. Det er jo en del af giganten, at den skal vise sit territorium.”

Med hjælp fra en flok assistenter har Tilde svejset metalstativer af fladstål, så hendes gigant rejser sig med to kæmpe skuldepartier. På maven placerer Tilde en cirkel af et øde landskab, mens et foster kommer ud af munden og hænger i sin navlesnor.

Kvindelige giganter i flok
Den første af Tildes Hyperion-giganter er nemlig gravid. I flok skal gigantfigurerne gå frem i verden med vrede og kærlighed, som modsvar til de ’ugly gigants’, der leder kloden. Hver repræsenterer de et overgangsritual – eller et af de livslimboer, hvor man adskiller sig fra samfundet for at genindtræde som ny. Den første gigant er en håbefuld figur, der med sin tilbagetrukkethed viser den transformative moderfigur og fødslen. Den næste er bruden, som Tilde udstyrer med hvid pels, lyse krystalperler og blå tidsler. Den repræsenterer hendes refleksioner over vores forhold til traditioner og det ceremonielle. Og den tredje illustrerer kødets opstandelse, der skal udfolde sig i et lyserødt candyflossunivers.

Alle er de kvinder. Alle er de gigantiske og sammensat af komplekse overflader, så Tilde er langt fra færdig. Den skulpturelle tilgang i designet er en upscaling af metoder, hun har arbejdet med før. Tilde henviser selv til Herman Herzbergers teori om kreative outputs, når hun forklarer sit projekt. Alle de indtryk, erfaringer og berøringer, man gør sig gennem et liv, kommer til udtryk i værket. Derfor giver det også mening af hun har drømt sig til giganterne i Hyperion.

Oprindeligt var den første gigant møntet på en gruppeudstilling på Modern Art i Finland, men hun er blevet for voluminøs, så Tilde har nu tid til at arbejde videre med flokken.