I Konserveringsværkstedet renoverer konservator Winnie Odder to rammer fra Marstal Søfartsmuseum. Rammerne måler 150 x 220 og 165 x 230 cm., og omgrænser to værker lavet af marine- og grønlandsmaleren J.E. Carl Rasmussen omkring 1880. Rammerne, formoder Winnie, er fra samme periode.
Under et besøg på Søfartsmuseet i efteråret 2013 blev Winnie opmærksom på rammernes dårlige forfatning: ”Når en ramme har en størrelse og ornamentik som disse, må den betragtes, som en del af det kunstneriske udtryk. Samtidig må den ikke tage fokus fra det egentlige værk, men det vil den gøre, når den er plaget af slid og mislighold.”
IDENTIFIKATION AF BRUGSSPOR
”Der er tale om to ornamenterede guldrammer, hvoraf den ene er forsøgt repareret med en nu kraftigt eftermørknet bronzepasta. Desuden er der en del overfladesnavs og skrammer.” Winnies mål er at skabe ensartethed og forbedre helhedsindtrykket. For at gøre dét, undersøger hun rammens brugshistorie.
”Normalt aflejres snavs på opadvendte flader, og det vil derfor være rammens nedre del, der er vanskeligst at rengøre. Men med den ene ramme er det omvendt, og det fik mig til at filosofere over, om rammen har været vendt op og ned på et tidspunkt.” Efter en nøje inspektion af rammen indikerer flere faktorer, at det er tilfældet. ”Den brugsspecifikke viden er afgørende i forhold til min behandling af rammen. Nu forstår jeg, hvorfor den øvre del ikke kan blive helt så ren, som jeg i første omgang ønskede. Når jeg kender forhistorien kan jeg stoppe i tide, og dermed undgå, at gøre mere skade end gavn.”
Før Winnie forstod rammens særlige forhistorie forsøgte hun blandt andet at rengøre den med vand-gel, som hun har haft gode erfaringer med til rensning af malerier. ”Vand-gel har den fordel, at den er let at styre og kan lægges som en hinde oven på afgrænsede områder, hvor den i bedste fald vil suge en del af snavsen til sig. Gelen har yderligere den effekt, at den åbner materialet, hvilket letter den videre behandling.” Vand-gelen har dog ingen effekt på rammen, ”sandsynligvis på grund af ornamenteringen, men det kan også skyldes særlige kemiske forbindelser i det snavs, som har aflejret sig gennem årene,” forklarer Winnie og fortsætter: ”Selvom jeg gerne vil vide alt om rammen og forstå udfaldet af de forskellige metoder, må jeg indimellem bare konstatere, at noget virker og andet ikke.”
PROCES OG METODE
For at få en idé om, hvilke metoder der virker prøver Winnie sig først frem et sted på rammen, som ikke er umiddelbart synlig. Derefter går hun tålmodigt og struktureret i gang – hele tiden på udkig efter skjulte fortællinger, som kan påvirke hendes arbejde.
Rammens ornamenter, som er støbt i gips og belagt med guld, forsøger hun først at rengøre med vand og opvaskemiddel, og går derefter over til at bruge triammonium citrat i forskellige koncentrationer. Hun arbejder med en høj-kvalitets akrylpensel, som fungerer godt til den tredimensionelle struktur, fordi den ikke bliver ligeså blød, som en almindelig hårpensel. Sprækkerne i gipsen sikrer hun med lim. Til slut punkt-retoucherer hun med guld.
Andre dele af rammen renoverer Winnie ved at anvende hårdere kemiske opløsninger som toluen og acetone. Hun sliber efterfølgende området let for at få en jævn, plan overflade. Derefter klæber hun nye ark bladguld på og overfladebehandler til sidst guldet med et tyndt lag shellak eller en fin fernis. ”Normalt overfladebehandler man ikke guld, men det er nødvendigt med en brugsgenstand som denne,” forklarer Winnie.
