Maja Qvarnströms udviklingsophold på Statens Værksteder har givet hende anledning til at deltage i en Københavnerbaseret gruppeudstilling og til at eksperimentere med dans og performance som metode og formsprog.
Nov. 2021
Jeg gik til værks ved at skitsere nye former baseret på graffiti-tags og andre typer af tegn fra gademiljøet på og omkring Christianshavn, hvor Statens Værksteder ligger. Disse er senere blevet til skulpturelle prototyper. En del af mit ophold gik desuden til koreografiske, kropslige og performative eksperimenter.
Det immaterielle materialiserer sig
Jeg arbejder på en udstilling, der tager udgangspunkt i arv og miljø, og som undersøger social mobilitet og arvegods på et både kropsligt og skulpturelt plan.
Social mobilitet vurderes ofte ud fra indkomst og uddannelse, da det er målbare parametre. Men mennesker styres ikke alene af materielle forudsætninger. Uddannelse og økonomi eliminerer ikke det immaterielle, at påstå det vil være en underkendelse af, hvordan sociale agendaer, magt og hierarkier fungerer. Det immaterielle sætter sig i kroppen og er dermed højst materielt – det er dette aspekt, jeg ønsker at arbejde med. Det er fornemmelsen af mindreværd og fornedrelse, når sociale koder brydes, eller følelsen af, at retten til at være til stede i en specifik sammenhæng tilhører andre end en selv.
Hvordan ser følelsen af displacement ud oversat til skulptur, performance eller tekst? Hvilke former bor intuitivt i kroppens arvemasse, og hvordan skildrer man imposter-syndrome skulpturelt?
Tegn, symboler og krop
Inspireret af mine gåture i Christianshavns gader begyndte jeg at inddrage tegn og symboler, som jeg fandt på bygninger i smøger og sprækker. Disse oversatte jeg til skulpturelle prototyper. Jeg følte mig draget af skrift og symbolik, der syntes ulæselig, og ville se, om jeg kunne finde en skulpturel form, der placerede sig et sted mellem krop, tegning og tegn.
For mig handler mange af de erfaringer og oplevelser, jeg kobler til min egen baggrund og klassetilhørsforhold, ene og alene om sprog og krop. Derfor var det mig nærliggende at bearbejde former, der minder om skrift, men som ikke er aflæselige. Formerne kan derimod aflæses som noget, der hentes ud af kroppens immaterielle materiale eller som strukturer af, hvordan noget læses og forstås gennem kroppen.
Fra bronzeskulptur til levende krop
Mens jeg arbejdede på Statens Værksteder fik jeg mulighed for at deltage i en gruppeudstilling på C4 Projects og fik ved den lejlighed afprøvet nogle af mine prototyper, som jeg efterfølgende kunne forfine tilbage på SVFK. Jeg fik lyst til at støbe figurerne i bronze og at kombinere de såkaldte bronze-kroppe med levende kroppe. Den sidste del af mit ophold på SVFK gik derfor med koreografiske, performative eksperimenter. Det har ledt mig videre ind i at anvende dans som praktisk metafor for abstrakt tænkende – en metode, jeg benytter til at undersøge ikke-sproglige mekanismer. Opholdet på SVFK har således hjulpet mig til at åbne op for et rum mellem det immaterielle og det kropslige.
