Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

I atelier plan 2 har billedkunstner, Soley Ragnarsdottir, færdiggjort en lang række hængende øjenskulpturer til en kommende soloudstilling på Overgaden. Ragnarsdottir deltager i INTRO – Overgadens postgraduate program med fokus på best practise.

Nov. 2021

Jeg har forinden mit ophold arbejdet på samme måde, som når man bygger et surfboard. Jeg har ‘shapet’ skum, og derefter lavet finish med flere lags epoxy og glasfiber.

I atelieret på Statens Værksteder har jeg malet 15 af mine store øjenskulpturer og eksperimenteret med diverse ophæng og udstillingsdesign. Jeg har fået hjælp og sparring til ophængning og gode råd og vejledning af værkstedslederne på metal- og træværkstedet.

Det har været vigtigt for min proces at få adgang til både hjælp og gode faciliteter for at komme i mål med mit projekt. Det at have højt til loftet og at kunne se både malerier og skulpturer med afstand har gjort, at jeg bedre har kunnet visualisere de rum, jeg skal udstille i på Overgaden. Det har desuden muliggjort at jeg gik op i skala på et maleri, som også skal være en del af min udstilling.