Skip to content Skip to footer

Med store gulvlakspensler har Ditte Ejlerskov arbejdet fire måneder i Turboladen med maleri i stort format, primært med akrylmedium og voks på lærred. Malerierne indgår i en større sammenhæng, der også involverer AR skulpturer, NFT’er, film og nogle store uldtæpper. Samlet er det endt med en soloudstilling i Nikolaj Kunsthal, 12. feb. – 8. maj 2022.
Læs mere om projektet


Februar 2022

Ditte Ejlerskov og en hel del andre kunstnere, designere, konservatorer og kunsthåndværkere har haft ophold i vores værksteder og atelierer i de kolde vintermåneder. Her har vi samlet et lille udsnit for at give et billede på diversiteten og spændvidden i husets projekter. Får du lyst til at læse om flere projekter, kan du altid foretage en søgning i vores projektdatabase 

Emilie Carlsen har på atelier plan 3 arbejdet med tilblivelsen af en række nye værker i tekstil og på papir. 

Hun har været stærkt optaget af japansk æstetik og håndværk i sit arbejde og undersøgt den japanske marmoreringsteknik Suminagashi. Læs mere

Den spanske tegner og maler, Jesus Herrera Martinez, er til en udstilling på Nationalmuseet gået i dialog med Albert Eckhout og nogle af de malerier, han lavede på en ekspedition til Brasilien (1637-1644).

Eckhout havde fået til opgave at dokumentere den såkaldte “nye verden”, og Herrera har lagt særlig vægt på Eckhouts fremstillinger af frugt og grønt. Læs mere

Louise Hindsgavl: De Udvalgte

Louise Hindsgavls arbejde associeres ofte med nyfortolkninger af porcelænsfigurer. På det seneste har hun dog bevæget sig ind på stentøjets domæne og i den forbindelse undersøgt glaseringens mange muligheder.

Hun arbejder på en udstilling til Holmegaard Værk under titlen “De Udvalgte”. Her går hun i dialog med værker, indlånt fra seks omkringliggende slotte og herregårde.
Læs mere

Kunstteater er et multidisciplinært projekt stiftet i 2018 af billedkunstner og instruktør Mathias Dyhr, der skaber og iscenesætter produktioner med forskellige kunstneriske aktører i et krydsfelt mellem billedkunst og teater.

Med Gøglerne præsenterer Kunstteater en udstilling og episodisk forestillingsrække i Den Frie Udstillingsbygnings underjordiske udstillingsrum Minus 2 og på gaden i det offentlige rum. Læs mere

Camilla Thuv Nilsen: Organiske kompositioner

I serigrafiværkstedet har designer, Camilla Thuv Nielsen, primært arbejdet med serigrafi på træ i større formater. 

Organiske former og de fremtrædende mellemrum i kompositionen har særligt optaget hende, fordi formerne skaber nye formationer og nye rum, idet de sættes sammen. Læs mere

Mads Lindberg har arbejdet i atelier plan 2 med en serie skulpturer baseret på en samling figurer, han har indsamlet over de seneste 3-4 år.

Figurerne er blevet scannet i en 3d scanner. Efterfølgende er de blevet forstørret i 1:10, CNC fræset i flamingo og spraymalet i forskellige farver. Læs mere

Hilde Hauan Johnsen: Det Stille Rommet

Den norske tekstildesigner, Hilde Hauan Johnsen, er inviteret til at udsmykke et rum for ro, bøn og samtale på et hospital i Tromsø.

Værket består af et 0,5 x 5 m. langt bånd, som spændes op på bagvæggen i rummet, så man vil få øje på det i det øjeblik, man træder ind af døren. Læs mere

Mette Jensen: Restaurering af tekstiler fra Roskilde Klosterkirke

Konservator, Mette Jensen, har restaureret en messehagel af rød velour med sølvbroderi og sølvbånd samt to kristentøjer med tilhørende fire huer.

Dragterne har siden 1960erne været udstillet i kirken. I forbindelse med en gennemgribende restaurering af kirkerummet er dragterne taget ned og skal forberedes til en ny opsætning. Læs mere