Med store gulvlakspensler har Ditte Ejlerskov arbejdet fire måneder i Turboladen med maleri i stort format, primært med akrylmedium og voks på lærred. De seneste år er hendes praksis dog udover maleri også gået i en digital retning i form af AR skulpturer, NFTer og film. Hendes arbejde vil munde ud i en udstilling på Nikolaj Kunsthal, 12. feb. – 8. maj 2022. Her præsenterer hun desuden en serie tæpper i uld.
Feb. 22
I Turboladen har jeg primært arbejdet på fem store Dream Gradient malerier på 3 x 3 meter til min soloudstilling på Nikolaj Kunsthal. Malerierne indgår i en større sammenhæng, men det har faktisk været rigtigt fint at tage ind til Turboladen og kun fokusere på malerierne alene uden at have alle de andre dele i spil også.
Historisk set hang kunst, videnskab og religion sammen. Min idé er at sammenføre dem igen, om så bare for et øjeblik i udstillingen på Nikolaj Kunsthal. Jeg har skabt en imaginær futuristiske sekt, hvor du kan komme og blive helet som på et kurophold. I denne sekt er din krop en avatar, hvis egenskaber du kan skifte ud, når du vil.
En udrensende proces
I nedre galleri præsenteres min chromoterapi – de store malerier. I flere år har jeg med store pensler malet farvegradient-malerier, hvor 2 farver møder hinanden på et lærred. Det har handlet om stilhed, meditation og lykkehormonet, Oxytocin. Denne periode – som jeg stadig er i – er min ”udrensning”. Malerierne fungerer nærmest helbredende for mig. Tidligere bearbejdede jeg billeder, der kom til mig gennem mainstream kulturen og scam-emails, men farvegradient-malerierne kommer indefra. Fra oxytocinet. Når jeg maler, er der balance. Ingen adrenalin. Et tempel, hvor jeg kan trække vejret og genstarte min hjerne. Denne oplevelse vil jeg gerne give videre til besøgeren på kunsthallen.
Arbejdet i Turboladen
Arbejdet i atelieret viste sig at være sværere end forventet. Egentlig havde jeg måske ikke forventet så megen forskel fra 2 x 2 m til 3 x 3 m. Men der er virkelig forskel! Maling tørrede hurtigere end jeg kunne male og vejen fra den ene ende af malerier til den anden var meget længere, end jeg lige havde tænkt. Jeg var derfor nødt til at blande min maling anderledes end jeg plejer og påføre malingen på en lidt anden måde.
Da jeg først fik styr på det, begyndte jeg at eksperimentere med at tilføre flere end to farver til hvert maleri, som jeg har gjort tidligere. Hen over efteråret havde malerierne et mere spættet udtryk og indeholdt hver især mange farver. Jeg endte med at synes, de blev for pyntede og malede det væk igen i senere lag. Jeg malede sidste lag her i starten af februar 2022.
Malerierne fungerer som healing, men udstillingen præsenterer også en skulptur af to kvindelige wrestlere, både som digitalt materiale, som fysiske skulpturer og som 2D print på store uldtæpper. Temaet her har jeg på skitseplan arbejdet med i Turboladen. De to wrestlers repræsenterer de to hormoner, der kæmper om magten i menneskets blod: Oxytocin og adrenalin. På sigt, når vi alle forstår forholdet mellem de to, kan vi sætte frygt til side og lade vores kroppe hele og udnytte deres fulde potentiale. Måske her kan vi så begynde at undersøge alle de muligheder, der er i vores hjerner, som i dag er på stand by.
