Billedkunstneren Amitai  Romm har arbejdet med en skulpturel installation til udstillingsstedet Tranen på Gentofte Hovedbibliotek. Projektet er et slags parallelarkiv til biblioteket, bestående af en række olfaktoriske og billedskabende ‘maskiner’ omringet af, og sammenfiltret med, bibliotekets informationssystem og den bygning, de befinder sig i.
		Inspireret af absurd teater og 1900-tallets litografiske teknikker har Cecilie Egerod skabt plakater til to fiktive teaterstykker.
		På Statens Værksteder har Maria Meinild produceret “all in all”, som vises på udstillingen Ovartaci & Galskabens kunst på Kunsthal Charlottenborg. Værket består af en video og flere objekter i stentøj, træ og metal.
		Johanne Dybdal Sigvardsen fusionerer pastel,  akvarel, tegning, fotos og skulptur i en slags vævet montage. Værket skal udstilles i Asnæs, som  tidligere var beliggende ved Lammefjordens inderste vig, hvor land og vand mødes.
		Siden februar 2017 har den danske fotojournalist Miriam Dalsgaard fulgt og dokumenteret hverdagslivet i Mjølnerparken på Nørrebro. Det er et sjældent set indblik i den helt almindelige hverdag, der udspiller sig i et ikke helt almindeligt boligområde
		Eva Steen Christensen har nærstuderet gotiske kirkehvælvinger, som hun genskaber i tynde jernstænger, i et udtryk, der på én gang er organisk, grafisk og arkitektonisk.
		Videokunstneren Jette Ellgaard Kristensen har tilbragt september måned i lille fotoværksted på Statens Værksteder. Her har hun forberedt en udstilling i en garage, i en lille landsby i Midtjylland.
		Katrina Neiburga indtager, i samarbejde med teater Grob, en hel etage på et plejehjem i De Gamles By på Nørrebro. Hun  skaber scenografi til en performanceinstallation om savn og fylder lokalerne ud med mosbegroede træstammer, videoinstallationer og skæve gulve.
		Skimmelsvamp og bolsjemasse breder sig i Formeriet under Silas Inoues ophold. Med temaet "at sætte spor" forvandler han de utraditionelle materialer til kunst, der skal indgå i en udstilling med titlen "What is left behind" på Akershus Kunstsenter i Norge. 
		Til sit værk Sanselige systemer har Rikke Benborg taget modernisternes fragmenterede formsprog og videreudviklet det til lag af videoprojektioner. Hendes hvidmalet hverdagsinventar er i Store Formater blevet til en scenografi, hvor Rikke kan lege med forvrængede lyskompositioner af kroppen.
		På mange måder virker det passende, at Lone Haugaard Madsen skulle få ophold på konservatorværkstedet på SVK. Rummet, der er indrettet til at give gamle kunstværker nyt liv, bliver under Lones ophold fyldt ud med efterladte genstande, der kommer under kærlig behandling og sættes sammen i nye kompositioner, inden de udstilles på CODE 2017.
		Kamilla Askholm Jørgensen har skabt 140 pamfletter på Statens Værksteder for Kunst. Alle er de falset manuelt og håndsyet i ryggen, inden de skal bruges til et interaktivt og performativt værk, der udspiller sig i en køjeseng.