Siden februar 2017 har den danske fotojournalist Miriam Dalsgaard fulgt og dokumenteret hverdagslivet i Mjølnerparken på Nørrebro. Det er et sjældent set indblik i den helt almindelige hverdag, der udspiller sig i et ikke helt almindeligt boligområde
En stor del af Miriams fotografiske arbejde omhandler flygtninge/indvandre- og integrationsdebatten. Senest har hun arbejdet på en række billeder i Mjølnerparken. Dér, i en af landes største og mest berygtede ghettoer, har hun fotograferet arkitekturen og de mennesker, der bebor den.
På Miriams arbejdsbord blander billeder af de hårdkogte drenge og overvågningskameraerne sig med nyudsprungne studenter og glædesstrålende zumbadansere. Det er et fotografisk projekt, der, på godt og ondt, har hverdagslivet i centrum.
Fremstillingen af livet i Ghettoerne er ofte frygtbaseret. Hurtige overskrifter om bandeopgør og parallelsamfund. Dette giver, efter min mening, ikke en større indsigt eller forståelse for disse ekstremers baggrund, fortæller Miriam.
Den lange bane
Miriam startede projektet for godt et halvt år siden, lige inden den aktuelle bandekrig brød ud. Hun har siden besøgt Mjølnerparken ca. en gang om ugen og gradvist lært beboerne at kende. På den måde er hendes fotografiske fortælling ikke kun brudstykker fra de ekstreme begivenheder, men et portræt af den lange bane og af det liv, der udspiller sig, når news-helikopteren ikke er ude.
Miriams tager billeder af det, man ikke kan forudse. Hun søger motiver og historier, der er styrke i. For eksempel optræder håndarbejde og sport på flere af hendes fotos, som en vej ind i en fortælling inden for dørene.
Kontrasterende udtryk
Når Miriam besøger Mjølnerparken, har hun både sin telefon og sit Canon-kamera med normaloptik med. Det er en del af hendes arbejdsproces, at veksle mellem at tage de hurtige snapshots med telefonen og de dybere, klare billeder med sit Canon.
Kontrasten i de to udtryk; det skarpe mod det grovkornede pixellerede, understreger kontrasterne dels i de forskellige liv, der leves og i den måde det sædvanligvis portrætteres på i medierne, hvor der enten fortælles om katastrofer eller succeshistorier.
På lille Fotoværksted har Miriam scannet negativer og printet materiale, for at få overblik til at skabe en ny kunstnerisk retning på projektet. Hun har eksperimenteret med skala og har forsøgt sig med både at printe en bog-dummy i miniformat, prøvetryk i A4 og i plakater, der er 110 cm i bredden, printet på mat fotopapir.
Der er endnu uvished omkring projektets destination, da der er mange hensyn at tage i forhold til de mennesker, der vises frem på billederne.