Christian Balleby Jensen og Mette Krag Nørgaard arbejder i konserveringsværkstedet på 4 kultegninger, som har hængt ubeskyttet i Københavns Børssal i mange år. Det har givet forskellige bevaringsudfordringer, som de to konservatorer analyserer sig frem til at finde en løsning på.
Sept. 2023
I den imponerende sal på Børsen i København hænger 4 tegninger udført i kul på papir i 1857 af Kunstneren Lorenz Frølich (1820-1908). De måler ca. 240 x 380 cm og skulle egentlig fungere som kartoner/skitser i formatet 1:1 til oliemalerier, som en del af udsmykningen i salen.
Oliemalerierne blev dog aldrig udført og man valgte at hænge kartonerne op i stedet for.
Papir er sårbart materiale og de 166 år som kartonerne har hængt ubeskyttet i en børssal med mange arrangementer har sat sit præg. Hver tegning sin bevaringshistorie og sine bevaringsudfordringer. Nogle har været restaureret tidligere og ommonteret på nyt materiale. Andre er tilsyneladende fuldkommen uberørt.
Vores projekt består i at tænke 100 år frem for alle 4 tegninger. Styrke dem på hver sin måde, stabilisere og gøre dem smukke igen og ruste dem alle til det liv, de skal føre også fremover i ikke museale omgivelser i Børssalen.