Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Lisbeth Nielsen Lyrstrand arbejder undersøgende, i et ønske om at begribe og katalogisere naturen. For eksempel tager hun gipsaftryk af græs, laver frottage af korn og planter og latexafstøbninger af diverse plantedele.Lisbeth har haft plads i atelier plan 3 på SVK til forberedelse af udstillingen, En Samling af Æteriske Jordforbindelser, i Pakhuset Nykøbing Sj. Udstillingen inviterer til mødet med det fysisk nære i form af afgrøder, vækster, jord og sten, der præsenteres i forskellige bearbejdninger, teknikker og samlinger.

Lisbeth arbejder undersøgende og har fokus på pakhusets oprindelige funktion og naturens hastige forandring:

Jeg er optaget af forskellige materialer, hvorigennem jeg kan undersøge og udtrykke den oplevelse, naturen trænger sig på med. For eksempel vil jeg gerne arbejde videre med gipsaftryk, som jeg fik begyndende erfaring med på SVK, fortæller Lisbeth, med en reference til et ophold på SVK tidligere på året, hvor hun udarbejdede udstillingen i en tynd tråd.

Katalogisering af naturen
Med sin kommende udstilling i tankerne, lavede Lisbeth, under sit sidste ophold, objektundersøgelser, der kredsede om herbarier og samlinger. Fordi værket skal udstilles i et gammelt korn- og foderstofpakhus, er udstillingsstedets funktion bidragende til materialevalg samt udstillingens organisering og opbygning.

For eksempel består en del af Lisbeths værk af flamingokasser, pap og papir, der indkapsler plantedele. Mødet mellem det kliniske styropor og det afklippede plantemateriale leder tankerne hen på et naturhistorisk museums systematiske organisering af naturen.

Lisbeth inddrager væg, gulv og loft i fremvisning af sine værker og opløser det jordbundne i en æterisk fremstilling, der involverer transparent, svævende stof, bløde penselstrøg i douce akvareller og snorlige rækker af plantemateriale.

Eksperimenter og i materialer
I den ene ende af atelieret fylder forskellige fremstillinger af sten. En hel væg med farvestrålende akvareller hænger som bagtæppet for en enkelt rå sten på gulvet.

I den modsatte ende af lokalet står en lille klynge gipsaftryk og hviler op ad hinanden to og to. Lisbeth har først lavet et leraftryk af græstotter og derefter støbt gips på leret. Gipsskulpturenes overflade er ru og indeholder spor efter både ler og græs og beholder dermed sin forbindelse til naturen.

Andre af værkerne er udført med karbonpapir, hvorpå Lisbeth har brugt en frottageteknik til at lave afbildninger af korn. Hun har lavet de sarte gnubbetegninger både på millimeterpapir, som er fremvist på gulvet, som et led i en lang række af materialeprøver, og på store gulnede ark papir, hængt op i en formation på væggen, hvorved naturen sættes i forskellige kontekster.