Eva Steen Christensen har nærstuderet gotiske kirkehvælvinger, som hun genskaber i tynde jernstænger, i et udtryk, der på én gang er organisk, grafisk og arkitektonisk.
I gotikken nødvendiggjorde den himmelstræbende katedralarkitektur en stærk bærende konstruktion. Det betød flere lag afstivning, i form af synlige lameller, der havde en dobbeltfunktion som forstærkninger af buehvælv og søjler samt som ornamentik. Formet i tynde jernstænger, har Eva omsat sine undersøgelser til mandshøje skulpturer, hvis formsprog, ifølge kunstnerens selv, ligger på grænsen mellem blomst, geometri, bygning, rum og krop. Eva beskriver:
Ornamentik har at gøre med det overskydende; det der ligger udenfor det rationelle. Jeg arbejder med principper af ornamentik og grundstruktur, som løftes fri af det originale materiale og viderebearbejdes som en slags ready made.
Med sine undersøgelser har Eva ekstraheret lamellernes karakteristiske formsprog ud til selvstændige åbne strukturer, der for sig selv minder om krystaller eller blomster. De første eksperimenter har Eva udført i papir, men på metalværkstedet er disse forsøg blevet genskabt i tyndt rundjern og samlet til skulpturer ud fra et modulprincip, hvor hun forsøger sig frem og løbende vurderer hvor og hvor meget, der skal tilføjes.
Totrinnet valsning
Eva klipper, valser og svejser det tynde rundjern sammen til moduler. Hvert element er skabt af små forløb, der samler sig og derved skaber en stærk struktur.
Jernet valses i to trin. Først valses stængerne separat, dernæst svejses de sammen og valses igen, for at give en ekstra krumning.
For at hjælpe med afmåling af stængerne og placering af svejsninger, har Eva skabt en hjemmebygget opsætning, der hjælper med at afmåle alle stænger og fastspænde dem under svejsningen. Stængerne klippes i de rette længder og samles med magneter og vægte, inden det svejses direkte på bordet. Metoden sparer hende meget tid.
Svævende stregtegninger
Eva har arbejdet med svejsestænger, der, udover at være lette at håndtere på grund af deres iboende blødhed, også har et grafisk udtryk, som en stregtegning, der svæver i rummet.
De mandshøje strukturer af spinkle jernstænger, danner en kalejdoskopisk effekt af tydelige lodrette linjer, blomsterlignende mønstre og tredimensionel dybde.
Eva fremhæver en vertikal linje, der minder om en menneskelig rygrad over for de arkitektoniske referencer og det blomsterlignende motiv. Ved at ekstrahere en enkelt form og sidestille den igen og igen, som Eva har gjort, skabes små rum og foranderlige indtryk afhængig af perspektivet og vinklen.