Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Billedkunstneren Amitai  Romm har arbejdet med en skulpturel installation til udstillingsstedet Tranen på Gentofte Hovedbibliotek. Projektet er et slags parallelarkiv til biblioteket, bestående af en række olfaktoriske og billedskabende ‘maskiner’ omringet af, og sammenfiltret med, bibliotekets informationssystem og den bygning, de befinder sig i.Sansebåret og stedsspecifik udstilling
Det er svært helt at kategorisere Amitais værk. På den ene side kan man kalde hans samling af styroporkasser for skulpturer, men opbevaringssystem, duft-maskiner eller stedspecifik installation er lige så rammende beskrivelser af projektet.

De hvide flamingokasser står i forskellige formationer og indeholder både naturlige krydderier og syntetiske duftolier. Til de forskellige dufte har Amitai tilføjet andre materialer, med morfologiske, visuelle eller formmæssige referencer til krydderier. Ting, der ligner eller på andre måder kan siges, at være forbundne.
Kardemommekapsler og ørepropper ligger for eksempel side om side i en af kasserne. De har nogenlunde samme størrelse, men hvor krydderiet stimulerer smags- og lugtesans, kan øreproppen blokere en anden sans; høresansen.

Modificerede readymades
Kasserne hviler på metalrør og har fået tilføjet et låg i transparent plexiglas, som er skåret til og har fået fræset en ring af huller vha. en CNC-maskine. I enkelte af lågene er der desuden skåret hul til en fatning, hvori der er monteret en varmelampe, som varmer krydderier op og derved intensiverer duften. I andre kasser er små blæsere fra computer-hardware installeret, som hvirvler luft og duft ud i lokalet.

Derudover er kasserne præsenteret som de er skabt; uden ornamentik eller bearbejdning.

Det må gerne være relativt ligetil at forstå, hvordan de er lavet. Som en slags modificerede readymades, fortæller Amitai.

Et arkiv i arkivet
Fordi værket skal være placeret på Tranen, der ligger midt i et bibliotek, lader Amitai tanken om arkivmateriale inspirere og flette sammen med hans udstilling. Dette gør han blandt andet ved at placere flere af kasserne ude i selve biblioteket og desuden ved at lade et udvalg af bøger fra biblioteket indgå som en del af udstillingen.

De udvalgte bøger er tænkt som en præsentation af kunstnerens research, og er i sig selv ekspempler på den assosciative proces, der danner grundlag for udstillingen. Bøgerne installeres i bibliotekets boghylder, og indgår således i bibliotekets almindelige distributionssystem. Samlet set danner de et netværk af citater og illustrationer, som markerer indgange til og udgange fra udstillingen.

Udover de mange krydderier, der fylder i kasserne, er der andre genstande, der går igen. En af dem er en serie skulpturer, som minder om guirlander, fremstillet både i metal og i sandpapir. Begge materialer har Amitai fået skåret på en laserskærer og efterfølgende samlet med henholdsvis punktsvejsning eller klips. Desuden har han brugt spejle i flere af kasserne, ligesom ledninger og jernrør indgår af praktiske årsager, men i lige så høj grad som en del af kassernes indhold og udtryk.