Astrid Sonne har under sit ophold på Statens Værksteder for Kunst eksperimenteret med forskellige trykteknikker, formater og papirtyper. Målet for opholdet var at eksperimentere og finde nye måder at bruge kobbertrykket på.
På Statens Værksteders Lille Lerværksted har billedkunstner, Tove Hummel, udført et antal stentøjsskulpturer i mindre størrelser og modelleret portrætter i naturlig størrelse med levende modeller som forlæg.
Johanne Østervang har arbejdet med litografi i grafisk værksted til en soloudstilling til Danske Grafikeres Hus, august/september 2021.
Billedkunstner og teknolog, Anders Aarvik, har arbejdet i grafisk værksted på anden del af publikationen, "I søgen af en urteknik". Denne fortsættelse kaldes "Hvirveldyrenes rum" og rækker ud over teknik og teknologi som et udsagn om tænkning via eksponering af kunstværker og kulturelle objekter til et sted, hvor teknik opløses, det levende spirer og det som findes, findes i rummets temporalitet.
I træ- og metalværkstedet har Jesper Aabille forberedt et socialt involverende udsmykningsprojekt til Værebro Park i Bagsværd.
Inger Sif Heeschen har arbejdet i Statens Værksteders lille lerværksted på to projekter, henholdsvis ”Tales of Meander” og ”Drainspotting”. Begge projekter til udstilling i september 2021.
Mit ophold på SVFK i sommeren 2021 brugte jeg til forberedelse af en udstilling på Malmö Konstmuseum, projekteret for 2022.
For the project at Statens Værksteder, Gertz will primarily be working with large scale
experimental woodcut print and monotype printing on Japanese paper and various types of
linen.
Ruth Campau har på Statens Værksteder arbejdet på soloudstillingen “Sunset Boulevard” til Bornholms Kunstmuseum med åbning forår 2022. Campau har længe eksperimenteret med maleri i et udvidet felt, især har hun skabt værker, der betoner samspillet med de arkitektoniske omgivelser, hvilket også gør sig gældende i dette tilfælde.
Axel Burendahl har under sit ophold i træværkstedet primært arbejdet med CNC-fræsning og 3D-tegning.