Miriam Kongstad har på metal- og serigrafiværkstedet udarbejdet en ny installation til Fuglsang Kunstmuseum. Hun deltager i gruppeudstillingen, Anden Krop, der bearbejder forbindelsen mellem følelser og kroppe tematisk.
Cecilie Norgaard søgte ophold på Statens Værksteder for at udvikle en udstilling til O–Overgaden i foråret 2025. Da hun bor og arbejder i Wien, havde hun gjort stort set alt forarbejdet med sine oliemalerier på forhånd.
Unn Aurell Hanssons ophold i grafikværkstedet har handlet om at eksperimentere med at trykke digitalt renderede billeder ved hjælp af fotogravure som en måde at »fremkalde« billederne på.
Andrea Jespersen har arbejdet i foto og mørkekammeret samt på træværkstedet for at udvikle teknikker til gavn for fremtidige værker. Hendes processer fusionerer analogt fiberbaseret fotografi, tegning og træ.