Fotograf Lotte Agger er lige nu udstillingsaktuel med gruppeudstillingen Parcelhus i Janusbygningen i Tistrup, som – belejligt nok – ligger i et parcelhuskvarter. Udstillingen undersøger parcelhuset gennem forskellige medier og med forskellige blikke. Lotte Aggers bidrag består af storformatfotografier, hun har taget i parcelhuskvarterer rundt omkring i Danmark og efterfølgende behandlet og manipuleret på Statens Værksteder.
I fællesskab med billedkunstnerne Frøns Dryer, Sisse Hoffmann og Heidi Hove undersøger Lotte Agger parcelhuset som motiv og kulturelt fænomen. Hun er ikke selv vokset op i et parcelhus, men har længe været optaget af parcelhuset og den stemning, hun oplever i parcelhuskvarterer.
Rundt i Danmarks parcelhuskvarterer
Efter at have besøgt virkelig mange parcelhuskvarterer, står hun tilbage med få klare elementer: flader af mursten, rækker af fintklippede hække og tomme, stille villaveje, så langt øjet rækker.
”I virkeligheden handler det her om min stemning. Jeg prøver at understrege den stemning, jeg oplevede af at være en tilskuer, der er lukket ude. Jeg fik en følelse af, at man på grund af hækkene – både fysisk og mentalt – ikke kan komme ind bagom og finde frem til, hvad parcelhuset er for noget. Derfor understreger jeg de lukkede rammer, selv om det selvfølgelig kan være, der foregår en masse sjovt inde bagved. Men projektet er jo heller ikke et sandhedsudsagn. Det er min oplevelse af det, jeg udtrykker.”
Kraftig manipulation
I bearbejdningen af sine fotografier manipulerer Lotte Agger dem kraftigt og lader manipulationen være blotlagt. Hun lægger ud med digitalt at rykke rundt på dele af fotografiet for derefter at printe fotografiet i storformat (op til 107 x 160 cm). Efterfølgende printer hun dele af fotografiet i mindre fragmenter, hvor hun har justeret på kontrast eller lys, så de kun adskiller sig en smule fra det oprindelige, store print.
Fragmenterne limer hun på det store print, og således synliggør hun sin teknik for beskueren. De påklistrede fragmenter kan umiddelbart være svære at se. Kun kanterne af det påsatte papir springer i øjnene, men fragmenterne påvirker oplevelsen af billedet på et ubevidst plan. De fysiske fragmenter mimer fotografiets motiver – heriblandt huse, veje, hække og fliser – og på den måde dannes nye mønstre.
Lotte Agger blander aldrig flere fotografier i ét, men benytter kun motiver fra samme fotografi til at sammensætte det på ny, ligesom hun kun laver den fysiske manipulation af udsnit af fotografierne. Ved kun at bruge udsnit bliver det ved med at ligne det oprindelige fotografi, samtidig med at det får fysisk struktur.
”Jeg kan godt lide, at man kan se, hvordan det er lavet. Det er, hvad det er. Men for mig handler det jo også om det visuelle. Det bliver mere stofligt på denne her måde. Jeg har altid arbejdet med strukturerne, overfladerne, i selve fotografiet, og jeg går malerisk til det. På en måde maler jeg med fotografiet.”
Opbygningen af fragmenter tilfører noget taktilt til de ellers glatte og strømlinede billeder, og de store formater giver en fysiskhed og en følelse af, at man næsten kan træde ind i dem.
Skrevet af Cecilie Aaby
