Sofie Pihl har i Grafikværkstedet på SVFK arbejdet med flerfarvede fotogravurer. Her har hun blandt andet eksperimenteret med den såkaldte chine-collé teknik, hvor farvet silkepapir inddrages i farveprocessen.
I Grafisk værksted har væver, Anne Mette Larsen, foretaget en ode til væven. Hun har dermed sat væven som materiale, teknik og værktøj i centrum for projektet.
I Atelier plan 3, Sy- og Tekstilværkstedet har Dorte Østergaard Jakobsen arbejdet med tekstiler til sin soloudstilling Under Over Fladen. Her benytter hun sine crossover-metoder, der kommer til udtryk i en konstant dobbelthed i de mange lag, hendes tekstile rum og flader består af.
Nina Maria Kleivans projekt er et bidrag til udstillingen ”Fuldt Flor”, der tematiserer blomster. Et emne, der for Kleivan nemt kan blive banalt, kulørt og for feminint. Kleivans indgang til opgaven er derfor sin familie, der stammer fra Nordnorge. Mange døde på havet under fiskeri og fik aldrig blomster på deres grave. Dét blev afsættet for værket ”Levebrød 1-7”.
Britt Smelvær har været i Grafikværkstedet, hvor hun har trykt motiver til udstillingen Eg kjem no eigentleg derifrå eg. Omkring båten hans far.