Billedkunstnerne Ida Lunden og Carina Lin Sixten danner tilsammen kunstnerduoen Morblod, som beskæftiger sig med performance, skulptur og grafik i en cirkulær proces. Under deres seneste ophold på Statens Værksteder er det deres grafiske praksis, de har arbejdet med, men med udgangspunkt i blandt andet deres tidligere performative værker. Her har de skabt værker til deres hidtil største soloudstilling Rite of Hydra, som kan opleves i Huset for Kunst og Design i Holstebro frem til 30. juni.
På grafikværkstedet har Morblod arbejdet med fotogravure – en teknik, der gør det muligt at trykke et fotografi som et originalt dybtryk på bomuldspapir. En trykform, som de i høj grad mener matcher deres øvrige virke med performance og video.
Morblod har skabt en serie værker i storformat. De har arbejdet med mange plader samtidig og sat flere plader sammen i ét tryk. Motiverne er en blanding af dokumentationer fra performances (konkrete screen dumps fra videoværker) og collager samt fotos af objekter og skulpturer. På denne måde trækker de nye udtryksformer ud af deres tidligere arbejder, hvilket er en arbejdsmetode, der er karakteristisk for deres kunstneriske virke. Ud af ét materiale vokser nye billeder, nye former og nye værker. Det samme materiale bærer således mange beslægtede former i sig.
Udstillingen i Huset for Kunst og Design består af både grafik, video, skulpturer, en ny performance samt skreven tekst af poetisk karakter. For Morblod er det vigtigt, at elementerne både kan opleves uafhængigt af hinanden og i sammenhæng. De skal repræsentere forskellige former for sprog.
Fokus på forbundethed
Udstillingen tager udgangspunkt i Morblods oplevelse af at leve i et samfund med en stigende polarisering mellem mennesker. Med Rite of Hydra ønsker de derfor at reforhandle, hvordan vi indgår i relationer med hinanden gennem inklusion og helende fællesskaber. Krop og sanselighed udgør hovedkomponenterne heri.
”I det her projekt arbejder vi med at ritualisere. Udgangspunktet for vores performances er at skabe form sammen med dem, der er til stede, og derfor er vi endt i det her ritual. Vi kalder det et ritual, fordi det er en institution, der findes i forvejen, hvor dem, der deltager er med. Det er en involverende forestilling. Trykkene bliver så på en eller anden måde instruktioner – de skal forstås som (abstrakte) instruktioner i ritualet. En dokumentation af det her rituelle rum. Vores arbejdsproces består af enormt mange samtaler med hinanden og vores samarbejdspartnere, og det er her, de overordnede beslutninger bliver taget. Men samtidig er det kendetegnende for vores måde at arbejde på, at det er en fuldkommen flydende proces, der altid har et spor, der hedder performance, krop, bevægelse, samtale og det at være sammen i rum.”
Den non-verbale samtale
Den tid, de har med hinanden og sammen med andre fremhæver Morblod som meget betydningsfuld for deres arbejde. Det at være sammen og skabe et fælles rum er hoveddrivkraften. De lægger vægt på fællesskabet og ønsker at skabe plads til hinanden og til hinandens udtryksformer. Alt sammen med afsæt i den non-verbale samtale.
Skrevet af Cecilie Aaby
