Tekstilkunstner Louise Sass er en af 11 kunsthåndværkere og designere, som er blevet inviteret til at skabe stedsspecifikke værker til udstillingsrækken TIL STEDEt i Bagsværd Kirkes gallerigang. Over jorden – under himlen er en installation med 5 tekstile kompositioner monteret på staffeli-lignende trækonstruktioner. Louise har ladet sig inspirere af forskellige træk i kirkens arkitektur; De vandrette linjer i tekstilerne og staffelierne leger med linjespillet i gallerigangens stringente modulsystem og de eksisterende ophængningsskinner. Konstruktionerne læner sig op ad væggen som et selvstændigt og nyt lag i gangen, men bygger videre på Jørn Utzons arkitekturprincip, hvor alle elementer er synlige.
Tekstilerne er trykt i hånden med teknikken overtryk, som Louise har udviklet og eksperimenteret med gennem mere end 10 år. Med overtryksteknikken trykkes transparente tekstilfarver i 3-5 overlappende lag. Farveblandingen foregår på tekstilet i selve trykprocessen. Louise benytter en ret begrænset farvepalet: rene nuancer af gul, rød, blå og sort i varierende styrke. De mange nuancer i de færdige værker opstår pga. farvernes fysiske og konkrete samspil med hinanden, tekstilet og lyset. ”Jeg har arbejdet en del med denne bestemte farveholdning, fordi jeg er interesseret i at se, hvad de farver kan og i at se, hvad der sker, når jeg laver en lille bitte forskel i farvernes intensitet eller en lille bitte forskydning af, hvordan to farver møder hinanden”, fortæller Louise.
Blødt lys, hårdt lys og det føjelige tekstil
Et centralt element i Utzons formgivning af Bagsværd Kirke er lyset. Inde i kirkerummet lukkes lyset ind gennem en sprække i taget og spredes blødt på den store betonkonstruktion i loftet. Gallerigangen er lige modsat. Her er der højt til loftet og totalt ovenlys. Stemningen i gangen forandrer sig markant, alt efter om man besøger kirken i solskin eller i gråvejr. Det tonede lys og foranderligheden ligger til grund for Louises valg af en lidt dæmpet farveskala med grå- og mellemtoner og i variationen mellem de forskellige tryk. Det kommer også til udtryk i måden, hun har valgt at præsentere trykkene på. De er flere steder monteret med bløde folder og i flere lag. Tekstilerne fremstår med rå kanter uden farve. For Louise drejer det sig om at fremhæve det bløde og det føjelige ved materialet og på den måde tilføre tekstilets taktilitet og nye disede farvetoner til Utzons enkle rum, som er farvet af kirkens materialer; beton og træ.
Udfordrende klima at udstille i
”Det kan være en udfordring at montere og udstille tekstile værker”, fortæller Louise. Til udstillingen har hun monteret de tekstile kompositioner på pap, som er sat fast på baggrundsplader. Pladerne bæres af trækonstruktioner, som læner sig op ad væggen. Gallerigangen er ikke opvarmet, og væggene er fredede. Det er et udfordrende klima at udstille i, fordi pap og tekstil reagerer på fugt- og temperaturændringer. Samtidig er det vigtigt for Louise at vise tekstilerne som de er; at man kan møde dem fysisk uden glas og ramme, så man kan se, hvordan de spiller sammen med Utzons rum. For at løse problemerne har hun fået rådgivning af en papirkonservator og en rammespecialist, til hvordan man kan stabilisere og tøjre pappet til baggrundspladerne og vejledning fra træværkstedsleder Ulrik i hvilke materialer, der egner sig til et udstillingssted med temperatursvingninger. ”Jeg har lært rigtig meget om montering og materialer af dette projekt”, siger Louise.
