Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Den Sydkinesiske Panda, som var ekstra begejstret for farver

I det store fotoværksted pyntes der op til fest. Arkitekt Tyra Dokkedahl og grafisk designer Signe Emma Kristjansen er ved at lave en film om en panda, der bor i Sydhavnen. Fortællingen har Tyras bror skrevet. De skaber et delvist psykedelisk og socialrealistisk univers med brug af en mængde forskellige materialer. Arbejdsprocessen er åben og legende. Idéerne springer ud af det forhåndenværende materiale, og intet er for tosset til at blive prøvet af.

Read more

Mørkt DNA

På træværkstedet har billedkunstner Mette Borup ombygget og sprøjtemalet et gammelt jalousiskab. Skufferne skal indeholde træsnit og linoleumstryk, som hun, sammen med andre grafiske tryk og mere rumlige værker, skaber til soloudstillingen Mørkt DNA. Hun arbejder med skjulte forbindelser på tværs af forskellige materialer og sfærer. Psykologi, biologi, astrofysik og metafysik bindes sammen gennem materialeundersøgelser, der viser, hvordan alt er gjort af samme stof, hvordan alle tings DNA springer ud af det samme. Menneskets byggesten forbindes med stjerneeksplosioner i universet.

Read more

Over jorden – under himlen

Tekstilkunstner Louise Sass er en af 11 kunsthåndværkere og designere, som er blevet inviteret til at skabe stedsspecifikke værker til udstillingsrækken TIL STEDEt i Bagsværd Kirkes gallerigang. Over jorden – under himlen er en installation med 5 tekstile kompositioner monteret på staffeli-lignende trækonstruktioner. Louise har ladet sig inspirere af forskellige træk i kirkens arkitektur; De vandrette linjer i tekstilerne og staffelierne leger med linjespillet i gallerigangens stringente modulsystem og de eksisterende ophængningsskinner. Konstruktionerne læner sig op ad væggen som et selvstændigt og nyt lag i gangen, men bygger videre på Jørn Utzons arkitekturprincip, hvor alle elementer er synlige.

Read more

Behncke

Søren Behncke på Brundlund Slot

I atelieret på plan 5 er Søren Behncke aka Papfar i kunstnerisk samtale med den danske maler Franciska Clausen (1899-1986). Clausens historie og kunst fungerer som afsæt for Sørens malerier på bagsiden af sammensyede lærredrester. Værkerne skal, sammen med en stor gul skulptur, som Søren har indsamlet ting til i årevis, indgå i en delvis retrospektiv soloudstilling på Brundlund Slot i Aabenraa.

Read more

Para-site

Billedkunstner, Ann Lislegaard, arbejder på en spejlskulptur i stor skala til udstillingen Para-site, der vil bestå af 3D-animation, skulptur, lyd og tekst. Med referencer til science fiction undersøger hun, hvordan den omkringliggende verden påvirker vores bevidsthed, køn, sprog, tid og rum. 

Read more

La Chambre

Billedkunstner, Søren Behncke alias Papfar, arbejder på en serie af farverige malerier på pap og sammensyede lærreder i stor skala. Værkerne indgår i soloudstillingen La Chambre, der skal vises på V1-Gallery den 13. maj 2016.

Read more