Hop til indholdet.

Projekt

Christian Schmidt-Rasmussen: Den første morgen

2018 / Billedkunst

På atelieret Store formater åbner du døren ind til et univers af papskulpturer og store akrylmalerier på væggene. Billedkunstner Christian Schmidt-Rasmussen har fyldt de 140m2 med en stor kunstproduktion til to udstillinger på henholdsvis Galleri Kant og Møstings Hus.

Okt. 2018

For ét år siden fandt Christian et foto af ham selv, hvor han holder sin nyfødte søn. Hans blik udtrykker en komplet forundring – et blik, der tydeligt symboliserer, hvordan alting er forandret, og hvordan alting på en måde starter forfra. Med afsæt heri er udgangspunktet for begge udstillinger forestillingen om Den første morgen. Som Christian beskriver: ”Man vågner i et forholdsvist idyllisk landskab, men man er samtidig lettere forvirret i en ny form for kaos.”

Den kunstneriske produktion til Galleri Kant består af en række akrylmalerier, mens en stor serie af papskulpturer skal udfylde rummene i Møstings Hus på Frederiksberg. Det var oprindeligt intentionen, at Christian skulle skrive et teaterstykke, der skulle fungere i samspil med en scenografi, men efter at have kasseret seks udkast har Christian lagt teksten på hylden. Det betyder til gengæld, at scenografien bliver til skulpturelle objekter, der får lov til at stå i sin egen ret. Skulpturerne får et meget kaotisk udtryk symboliserende dét øjeblik, hvor du vågner, imens malerierne symboliserer tiden efter. De to udstillinger har dermed hver deres vinkel på ’den første morgen’.

Pap og improvisation
Samtlige skulpturer er udformet i pap; ”Pap er muligheden for fuldstændig improvisation. Jeg kan enormt godt lide den hurtige proces – fortryd og redigér. På den måde minder processen lidt om at arbejde digitalt, hvor man altid nemt kan gå tilbage og redigere.”

Skulpturerne er nøje tænkt til de fire rum i Møstings Hus. I centrum for alle rum er en ung mand, som spiller fløjte og skal forestille Christian selv. Det er ikke hvilken som helst fløjte, men specifikt en aulos – et antikt græsk fløjteinstrument. Med referencen til antikken og det græske vil Christian gerne give fornemmelsen af noget fremmedgørende.

Både skulpturer og malerier er skitseret ud fra fotografier, Christian har fundet på nettet. Med inspiration fra post-jugend-perioden repræsenterer mange af fotografierne en form for tysk vitalisme, mellemkrigstiden og nudistkulturen. Aspekter af den kultur han selv er opdraget i.

Selve udarbejdelsen af de mange papskulpturer er relativ enkel. Pappet grundes som det første, og derefter optegner Christian et fotografi på pappet ved brug af en overhead. Skulpturen skæres ud med en hobbykniv, og til sidst males den med akrylmaling. Christian anvender en blanding af almindelige vægfarver og kunstnerfarver. Det er første gang, at han anvender farve på skulptur, dog holdes nogle af skulpturerne stadig i sort/hvid. Som det allersidste skærer Christian små samledele og fødder til skulpturerne.

I det første rum i Møstings Hus vil der være en stor liggende skulptur af en mandlig danser, stående på ét ben. Hovedet vil blokere en dør, og gæsterne vil stort set ikke kunne bevæge sig rundt i rummet. I det andet rum placeres et optog bestående af en mand, der spiller fløjte for slanger, en hund – halvt hund og halvt Christian, to mænd som står og vrider sig, to opretstående desmerdyr samt en masse slanger. Hele optoget har karakter af noget både uhyggeligt, uroligt og mærkeligt. Udstillingsstedets to bagerste rum skal udfyldes af en række løbende, svævende børn samt flere desmerdyr. Børnene har øjne i nakken og fremstår mere som noget katastrofalt, frem for idyllisk.

Et eventyrligt og sentimentalt univers
”Jeg har voksne drenge, der er flyttet hjemmefra, og både skulpturerne og malerierne er en form for sentimentalt genbesøg af deres barndom.”

De tre drenge er repræsenteret i malerierne på forskellig vis. Christian har fjernet deres kønsdele, fordi kønnet ikke er det vigtige. De kunne på sin vis ligeså godt være piger. Det andet element i malerierne er dyr, eksempelvis fugle, heste og hjorte. Malerierne skal udtrykke en blanding af håb og skyldfølelse.

Begge udstillinger bliver på den måde en mellemting mellem et eventyrunivers og en sentimental personlig historie.

 

Skrevet af Fanny Menaka Dons

SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, info@svfk.dk
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260