Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Billedkunstner, Rikke Benborg, arbejder på en scenografi i stort format til et filmværk om hysteri og femininitet. Filmværket er det første af en serie på tre og indgår i en soloudstilling til udstillingsstedet Overgaden. Udstillingen forener billedkunst, scenekunst, eksperimentalfilm og lyd. 

Rikke Benborg arbejder i Turboladen med at bygge en stor konstruktion bestående af skabe, kommoder, borde og døre malet i hvidt. Alle elementerne er skruet sammen og udgør på den måde et sammenhængende rum. Scenografien fungerer som fysisk ramme for det endelige filmværk om kvindeidentitet. Sideløbende med opbygningen af scenografien har Rikke syet hvide kostumer og beklædt rekvisitter med stof, som ligeledes skal indgå i videoværkerne.

Hjemmet som stiliseret konstruktion
Rikke har begyndt sin arbejdsproces med et omfattende researcharbejde om historiske og lægevidenskabelige forestillinger om kvinderoller og kvindekøn. Hun ønsker at skabe et filmværk, hvor kvinden ikke portrætteres som objekt, men i stedet smelter sammen med rummets interiør. Alle elementer er således holdt i hvid farve, da det er en neutral farve, som samtidig fremhæver relieffet i arkitekturen. Til scenografien har Rikke benyttet brugte møbler i træ, som hun har bemalet med hvid plastikmaling og skruet sammen med MDF plader og lægter. Scenografien er bygget i forhold til kostumernes størrelse, så kvinderne kan sidde i skabene og gå ind og ud af døre. Huslige, hvide rekvisitter som strygebræt, spisestel og køkkenredskaber er ligeledes en del af scenografien. Hun har valgt at bruge ’det hjemlige’ som ramme, idet dette traditionelt set har været kvindens domæne.

Kvinden som interiør
De medvirkende kvinder er omvandrende interiører. Rikke ønsker at forstærke et stiliseret og skulpturelt udtryk ved at påføre sine skuespillerinder øjenvipper i pap, der ved hvert blink mimer skabslåger, der lukker op og i. Kvinderne iklædes skulpturelle kostumer med påsyede skuffer og låger. Disse er lavet af skumpap, som Rikke har beklædt med hvidt stof og efterfølgende syet ind i dragten. Kostumerne imiterer interiør og leger med idéen om kvinden som objekt; nogle af dem har skuffer henover brystet, der kan åbnes. Dette er med til at antyde noget seksuelt og understrege objektiviseringen af kvinden, men i Rikkes kostumer er der tomt i skufferne og ingenting bag lågerne.

”Kvinderne bliver til levende skulpturer. Men i virkeligheden er det kostumerne og arkitekturen, der er filmens hovedpersoner frem for kvinderne selv. De får en underspillet og neutral funktion, der næsten bliver mekanisk, som er de legetøj, der bliver trukket op”.

Maskeraden
Med sit filmværk ønsker Rikke at undersøge kvindeidentitet som konstruktion og maskerade. Kvindelige kunstnere undersøger allerede i det 19. århundrede billedet på kvindelighed og udforsker selvbilleder gennem film og foto. Ifølge psykoanalytikeren Joan Riviere er kvindelighed en påtaget maske, der fungerer som et forsvarsværn; masken og kvindeligheden er én og samme ting. Maskeraden er et vilkår, en nødvendighed. Via maskeraden fremstiller og udfordrer kvindelige kunstnere gennem tiden klichébehæftede kvindeforestillinger i den vestlige verdens kunst.

En ny vinkel på projektet
Under opholdet i foråret 2016 blev det tydeligt for Rikke, at hendes oprindelige idé for værket ikke fungerede i forhold til en udstilling på Overgaden. Den scenografi og de kostumer som hun oprindeligt udviklede til at lave et videoværk, vil fungere bedre som en teaterforestilling. Til udstillingen på Overgaden har Rikke valgt at gribe værkets filmiske visualisering anderledes an, og har valgt at lave både videodokumentation og mere fragmenterede videoværker. På et nyt ophold i Turboladen i efteråret 2016, har hun opbygget en række nye værker, en slags kostumeskulpturer, som fysisk skal indgå i udstillingen. De skal bruges til en åbningsperformance, et tableau vivante, hvor kvinder iklædes eller fastlåses i kostumerne. Rikke håber på et senere tidspunkt, at kunne arbejde videre med teaterforestillingen.