Tekstilkunstner Louise Sass er en af 11 kunsthåndværkere og designere, som er blevet inviteret til at skabe stedsspecifikke værker til udstillingsrækken TIL STEDEt i Bagsværd Kirkes gallerigang. Over jorden – under himlen er en installation med 5 tekstile kompositioner monteret på staffeli-lignende trækonstruktioner. Louise har ladet sig inspirere af forskellige træk i kirkens arkitektur; De vandrette linjer i tekstilerne og staffelierne leger med linjespillet i gallerigangens stringente modulsystem og de eksisterende ophængningsskinner. Konstruktionerne læner sig op ad væggen som et selvstændigt og nyt lag i gangen, men bygger videre på Jørn Utzons arkitekturprincip, hvor alle elementer er synlige.
”Postkort”-serien er Louise Sass’ undersøgelse af rum og erindringen af rum, hvor hun udvikler unika tekstiltryk inspireret af fotografiet.
Louise Sass udfører i Tekstiltrykværkstedet flere farvestudier.
Koloristisk afgrænser hun sine eksperimenter til en overvejende gul farveskala med fokus på et gult og gyldent udtryk og en farveskala med grå og mørke toner, der udføres med rene kulører i primærfarver, og som derefter sløres af sort i varierende styrke. Disse farvestudier er en videreudvikling…