På grafikværkstedet har billedkunstner Jan Danebod eksperimenteret med forskellige grafiske greb i udforskningen af, hvordan man kan mediere og redefinere avisformatet som nyhedskilde. Produktionen af grafiske værker skal bl.a. bruges i samarbejde med Look Gallery i Budapest samt som grundmateriale til et katalog.
Jan Danebod er hjemmevant med det grafiske arbejde og har tidligere arbejdet meget med linoleumstryk og træsnit. Derfor virkede sammenkoblingen af avisformatet og det velkendte, grafiske arbejde som en naturlig indgang til en undersøgelse af avisformatet som repræsentativt for et større mediebillede.
Serigrafi
Jan anvender og afprøver tre forskellige teknikker i sine grafiske tryk og den ene er serigrafi:
“Det fede ved serigrafi for mit vedkommende er, at det er en let måde at arbejde med billedmateriale på, altså fotografisk materiale.”
Processen begynder i IT-rummet med en bearbejdning af udvalgte fotografier på computeren, før de printes ud på folie. Her har Jan bl.a. pixeleret og opskaleret fotografierne i Photoshop eller opjusteret dem til big-map. Fotografierne er indsamlet ud fra de ønskede motiver, imens de mere maleriske motiver er udført af billedkunstner Jakob Steen Petersen.
Ved serigrafi overføres det fotografiske motiv til trykrammen ved, at motivet dækkes med en lysfølsom emulsion, der efterfølgende belyses på rammen. Når den uhærdede emulsion bagefter vaskes væk, forbliver den belyste og hærdede emulsion i rammen. Herved kan farven trænge igennem de områder, der er ubelyst, men ikke gennem de belyste områder.
Selve trykningen foregår ved, at trykfarven lægges i rammen og trykkes gennem motivet i vævet ned på papiret med en rakel – en træliste med gummikant. Da Jan anvender flere trykgange, dvs. antal gange raklen er kørt hen over papiret, har den tilkoblede støvsuger en vigtig funktion, idet den skaber et undertryk til trykbordet, så papiret ikke flytter sig.
Karakteristisk for Jans tilgang til de grafiske tryk finder man i hans brug af forskellige trykfarve-typer: serigrafisk trykfarve, akrylmaling, tekstilfarve samt svanemærket børnemaling. Trykkene er primært holdt i sort med enkelte farveudspring i bl.a. grøn og blå.
Xerolitografi
Den anden teknik kaldes xerolitografi. Her er princippet, at en fotokopi anvendes som litografisk trykplade; en ikke-vandbaseret laserjet-fotokopi, hvor måden, farven fæstner sig til papiret, gør, at man kan bruge det som det medie, der afgiver trykket.
Først dubbes gummi arabicum – et naturligt gummistof, der udvindes fra akacietræer – på et glasbord. Kopien placeres i den flydende gummi og duppes med en svamp. Den gennemvædede kopi påføres nu en tryksværte – en dybtrykfarve med en svamp eller valse. Gummi arabicum gør papiret i stand til at aflæse, hvor tryksværten skal sætte sig. Efterfølgende afvaskes kopien for overskydende farve med en opvredet svamp. Et vådt papir er et porøst materiale, så det varierer, hvor mange aftryk, der kan laves på samme kopi. Til sidst kommer kopien på et stykke papir på trykpressen. Jan skifter mellem både højtryk og dybtryk.
Papirkvaliteten for alle teknikker er hovedsageligt holdt i ubehandlet 120 gram og 240 gram offset papir, hvor den sidste har et let gulligt præg og er særligt anvendeligt til xerolitografi grundet tykkelsen.
Spontan komposition
I stedet for at have en nøje planlagt komposition af motiver arbejder Jan ud fra en vis tilfældighed og spontanitet, hvor kompositionen af og til først finder sted, kort før motivet belyses i SVK’s belysningsrum.
Nogle værker består enten af serigrafi eller xerolitografi, mens andre indeholder begge dele:
”Jeg regner med at gøre dødsboet op på et tidspunkt, så er der noget, der bliver sorteret fra, og så står jeg tilbage med et eller andet, jeg kan bruge.”
Jan har kort eksperimenteret med kobbertryk ved brug af værkstedets akvatinteboks, hvor tanken er tre mindre kobberplader i en størrelse tilsvarende avisformat og med dets klassiske avislayout. Denne del af projektet har dog været på lavt blus i forhold til de to andre teknikker.
Skrevet af Fanny Menaka Dons
