Uddannet fra Det Jyske Kunstakademi, 2006.
Med forankring i graffiti arbejder Jan Danebod i sin billedkunstneriske praksis i konturen af bylivet. Igennem årene har hans arbejde forgrenet sig til flere spor og flere forskellige fagområder. Fra Grafisk arbejde til direkte indgreb og interventioner i det offentlige rum. Fra længerevarende kollektive arbejdsprocesser uden for kunstnerisk sammenhæng til skulpturelle og installatoriske greb i klassisk udstillingssammenhæng.