En lys egetræsbordplade, med elegant afrundede kanter, hviler på fire massive ben. Navnet er Bigfoot og spisebordet er skabt af den danske møbeldesigner, Maria Bruun, der insisterende gør opmærksom på materialet i et bombastisk formsprog.
Nattens Gaspard – Fantasier i Rembrandts og Callots manér er titlen på den første komplette danske udgave af Aloysius Bertrands (1807-1841) bizarre bogværk Gaspard de la nuit (posth. 1842). Oversat, kommenteret og illustreret af Mark Holm Møller. Projektet på SVFK angår den billedlige del af denne digtsamling i prosa, som er litteraturhistoriens første.
Oversvømmede skove, væltede tårne, brakvand, sump og råd udgør inspirationen for Hanne Ravn Hermansens farverige træsnitsmotiver.
Karl Stampes Petersen realiserer mangt en barnedrøm, når han skaber store oppustelige skulpturer i alle regnbuens farver, akkompagneret af hjemmelavede slagtøjsinstrumenter, fremstillet af for eksempel kagedåser, postkasser og plastikkælke.
En udfoldelig pavillon, der fragtes fra sted til sted ved hjælp af pedalkraft. Idéen kom til den litauiske kunstner, Vladas Suncovas, i løbet af hans studietid, hvor han byggede den første model af sugerør. Nu har han bygget en 1:1 prototype i aluminium og er kommet et skridt nærmere at realisere sin idé.
Lys er fundamental for vores opfattelse af verden. Den kinesiske designer, Zeyu Rong, har i en leg med farver undersøgt (og manipuleret med) vores opfattelse af lys og skygge på forskellige overflader.
Bjarne Werner Sørensen efterbehandler sin egen grafik, som en musiker sampler musik. Han vælger ud, stiller skarpt og blæser op. I Store Formater har han bearbejdet en serie grafiske billedobjekter, der skal indgå som del af en større separatudstilling i Nordatlantens Brygge.
Billedkunstneren Amitai Romm har arbejdet med en skulpturel installation til udstillingsstedet Tranen på Gentofte Hovedbibliotek. Projektet er et slags parallelarkiv til biblioteket, bestående af en række olfaktoriske og billedskabende ‘maskiner’ omringet af, og sammenfiltret med, bibliotekets informationssystem og den bygning, de befinder sig i.
Inspireret af absurd teater og 1900-tallets litografiske teknikker har Cecilie Egerod skabt plakater til to fiktive teaterstykker.
Inden for det sidste halve år er der sket ting og sager på flere af etagerne på Statens Værksteder for Kunst. For at imødekomme et voksende behov for digitalisering og udvikling af nye teknikker inden for kunst og design har vi investeret i nyt udstyr, der indtil videre har sat sit præg på træværkstedet, tekstil- og væveværkstedet.