I træværkstedet arbejder billedkunstner Christian Bang Jensen på en serie sokler med CNC-fræsede skrifttegn. Soklerne indgår i udstillingen Epifyt i Cobra-rummet i Lyngby.
Ligesom en epifyt gror på andre planter, finder Christians værker næring i udstillingsrummets loft, som er dekoreret af en række Cobra-kunstnere.
Det fineste Dinesen Douglas Gran i bjælker stables, overlappes, ja nærmest væves ind i hinanden i Huggegården, hvor tre arkitekter arbejder på en siddekonstruktion til Munkeruphus. Her skal RE F O R M Design Biennale i år løbe af stablen fra 9. juni-26. august 2018.
Når man træder ind af døren til atelier Store Formater, bliver man mødt af lette sejl i varme farver og mønstre, der er sirligt klippet eller hugget ud ved håndkraft. Her arbejder tekstilkunstner Grethe Wittrock på et udsmykningsoplæg til et nyt kræfthospital i New York.
På gulvet i Atelier Plan 2 ligger et puslespil af nummererede fyrretræslister. Astrid Myntekær har med inspiration fra den hollandske kunstbevægelse De Stijl og især Piet Mondrians rektangulære kompositioner konstrueret tre arkitektoniske skulpturer.
Da Jytte Høy fik til opgave at udforme fire skulpturer til Kämpetorpsskolan, vidste hun godt, at det ville blive en længerevarende proces. Hun brænder for sin idé om at få skolegårdens træer til at genopstå som skulpturer, og samtidig er der lidt mere frihed i et sideløbende udstillingsprojekt.
I IT- og fotoværkstedet arbejder Jonas Frederiksen på en serie fotografier. Han veksler mellem at redigere på computeren og printe tests på storformatprinteren, som han hænger op og nærstuderer. Han går efter et klart og skarpt udtryk.
Tegning og skulptur centrerer sig om kroppen og dens organiske strukturer, når Nanna Riis Andersen forbereder sin kommende udstilling, der åbner i Møstings Hus d. 25.maj 2018.
Hilda Ekeroth arbejder hovedsageligt med tegning og maleri som performativ praksis. Hun ser tegningen som en performativ handling, der begynder i researchfasen og derfra kulminerer. Til forberedelse af en fremtidig udstilling opholder hun sig i SVKs grafiske værksted, hvor hun arbejder med den performative praksis både konkret og metaforisk som et sted for påstande, spekulation og detour.
Billedkunstner Susanne Schmidt-Nielsen kalder sine skulpturelle objekter for ”opbevaringsrum” og ser dem som billeder på menneskekroppe. Ligesom kroppe består de af strukturer og materialer, som præges af forskellige relationer. I dette projekt har hun skabt en personlig relation til metallet.
Til sin soloudstilling på Gl Holtegaard har Mette Winckelmann valgt at gå i dialog med omgivelserne og den byggestil, som arkitekten Lauritz de Thurah har bestemt efter barokkens principper. Den tilknyttede have er opbygget efter en stram arkitektur, hvor buske og træer er anlagt i et sirligt mønster efter alle barokkunstens regler.
I atelieret på plan 5 arbejder Jørgen Tang Holbek på to store malerier. Det ene forestiller en scene fra byen, nærmere bestemt Istedgade i København d. 29. august 1943, dagen for bruddet med den tyske besættelsesmagt. Det andet viser et landligt sceneri, en grøn høj, et frodigt dansk landskab en varm sensommerdag. Idéen til malerierne opstod for omkring ti år siden, noget Jørgens skitsebøger bærer vidne om. Arbejdsprocessen er på én gang præget af grundig planlægning og pludselige indskud og overraskelser.
Kristina Steinbock dekonstruerer eksisterende myter om blindhed. Hun arbejder på tværs af medier og samarbejder med blinde mennesker for at give seende indblik i en verden, de ellers er afskåret fra. Det er ikke muligt for den seende at få adgang til den blindes verden, ligesom det ikke er muligt for den blinde at få adgang til den seendes, men Kristina forsøger at skabe åbninger mellem de to verdener og nedbryde fordomme.