Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Til sin soloudstilling på Gl Holtegaard har Mette Winckelmann valgt at gå i dialog med omgivelserne og den byggestil, som arkitekten Lauritz de Thurah har bestemt efter barokkens principper. Den tilknyttede have er opbygget efter en stram arkitektur, hvor buske og træer er anlagt i et sirligt mønster efter alle barokkunstens regler.

Barokkunstens greb
I barokken blev det legitimt at gemme virkeligheden væk bag pyntede facader. Svulmende linjer, former og kraftige udsmykninger på husenes facader og imponerende ankomsttrapper er resultatet. Barok er synonymt med noget tøjleløst, deformt, abnormt, usædvanligt og absurd – noget, der taler til sanserne og fantasien fremfor fornuften. Ved at bearbejde sten kunne man få overfladen til at ligne stof osv. Typisk for perioden er brugen af falsk marmor. Malerne udviklede derfor forskellige marmoreringsteknikker, der fik træværk til at ligne ægte marmor. Man dækkede lofter og vægge med enorme og overdådige malerier. Overalt brugte man stærke farver.

Nutiden møder fortiden
På det 15 meter lange tekstiltrykbord i SVKs tekstilværksted har Mette, sammen med sine assistenter, arbejdet med tekstiltryk på lange stofbaner. De har repeteret former og arbejdet med både abstrakte og genkendelige mønstre, der mimer marmoreringsteknikker og udsmykning fra barokkens tid, blot med et nutidigt udtryk. De har inddelt og foldet lærrederne for at danne særligt udtænkte systemer eller grids på overfladen.

De færdige tryk monteres i udstillingen i deres fulde længde tværs igennem rummene og indarbejdes i store malerier. Den stedsspecifikke udstilling går således i dialog med bygningselementer – søjler, trapper, ornamenter og marmor – som dekorativt element, der samtidig er ladet med betydningsbærende symboler. Ved første øjekast synes værkerne at kredse om struktur, farver og geometriske former, men under overfladen gemmer der sig tanker om krop, hierarki og identitet.