Møbeldesigner Jonas Lyndby Jensens seneste ophold på SVK har rødder i et tidligere ophold i 2015, hvor han udviklede designet Water Lily. Et lille møbel med en kravedetalje, der giver associationer til et åkandeblad og kan fungere som både taburet og sidebord. Designet er nu i produktion hos den slovenske producent Mitja, der har vist så stor interesse i kravedetaljen, at prototyper på fire nye selvstændige møbler med udgangspunkt i selvsamme detalje for nylig blev til i træværkstedet.
