Med inspiration fra Dan Turèlls digt Hyldest til hverdagen og et kig på egne hverdagsrutiner skaber designer Alvilde Holm en lampe i stål, der afspejler de farver og følelser, hun forbinder med lysets skift i løbet af dagen. Lampen skal udstilles på Stockholm Furniture & Light Fair som en del af danishdesign MAKERS’ bidrag under temaet ’hverdagsdesign’.
Tegnestuen Studio Fountainhead insisterer på at lade arbejdet med at udvikle og bygge fysiske arkitekturmodeller tage sin tid. De insisterer på en legende, åben og intuitiv proces. For dem er modellen ikke blot et middel til målet (den færdige bygning), men derimod både en repræsentation og et værk i sin egen ret. Deres arbejde befinder sig i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur.
I grafikværkstedet står lyset ind af skråvinduet og rammer Maya Peitersen, der kigger indgående på en tavle med helt blanke stykker papir. Helt blanke, ser det ud til, men går man nærmere, kan man se prægninger, der skaber skygger og abstrakte former i papiret. På væggen overfor hænger en række tekstfragmenter.
Håndskrevne breve og geografiske ruter udgør brikkerne i det puslespil, som den colombianske kunstner, Sandra Rengifo, er ved at samle om den berømte danske filosof, Søren Kierkegaard. Ved at tolke hans breve og følge hans ruter, håber hun at finde svaret på nogle af eksistentialismens hemmeligheder.
En fælles passion for mønstre, tekstiler, fotografi og arkitektur har bragt den danske tekstildesigner, Linnea Holck og den spanske illustrator, Marina Porras Chassignet sammen om et ”illustreret tekstil”.
Hvide, bemalede silkebånd skærer sig igennem lokalet på kryds og tværs og binder buddhismens hellige sutraer sammen med H. C. Andersens berømte eventyr.
Hvad nu hvis artefakter og materialer lagrer informationer om deres omgivelser i langt højere grad, end vi er klar over? Den danske billedkunstner Johan Rosenmunthe arbejder med den tese i sin soloudstilling, der skal give publikum et tættere bånd til de objekter og materialer, de omgiver sig med til dagligt.
Billedkunstnerne Ragnhild May og Ea Borre har det tilfælles, at de i flere år har arbejdet med at udforske musikinstrumenter som fysiske lydgivere og skulpturelle former.
En lys egetræsbordplade, med elegant afrundede kanter, hviler på fire massive ben. Navnet er Bigfoot og spisebordet er skabt af den danske møbeldesigner, Maria Bruun, der insisterende gør opmærksom på materialet i et bombastisk formsprog.
Nattens Gaspard – Fantasier i Rembrandts og Callots manér er titlen på den første komplette danske udgave af Aloysius Bertrands (1807-1841) bizarre bogværk Gaspard de la nuit (posth. 1842). Oversat, kommenteret og illustreret af Mark Holm Møller. Projektet på SVFK angår den billedlige del af denne digtsamling i prosa, som er litteraturhistoriens første.
Oversvømmede skove, væltede tårne, brakvand, sump og råd udgør inspirationen for Hanne Ravn Hermansens farverige træsnitsmotiver.