Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

I grafikværkstedet står lyset ind af skråvinduet og rammer Maya Peitersen, der kigger indgående på en tavle med helt blanke stykker papir. Helt blanke, ser det ud til, men går man nærmere, kan man se prægninger, der skaber skygger og abstrakte former i papiret. På væggen overfor hænger en række tekstfragmenter.

”Man er jo ikke altid herre over, hvad det er, der kommer ud. Så nogle gange kan det kræve et andet medie end det, man plejer at arbejde med”, fortæller Maya.

Hun er uddannet arkitekt, men arbejder med flere forskellige kunstarter. Som oftest installation og performance. Nu arbejder hun på en bog, hvor hun udforsker mødet mellem sprog og billede; det nye, der opstår dér. Det er vigtigt for hende at finde den rette udtryksform til lige netop det, der kommer ud. Og i dette tilfælde er den rette form en bog, hvor 19 sammenhængende tekstfragmenter møder det subtile og sanselige udtryk, som blindprægningsteknikken giver. En teknik, som er mest kendt fra bogforsider, og som ikke bruges særlig meget i dag. Maya har tidligere arbejdet med linoleumstryk, men aldrig med prægning. Hun har længe haft lyst til at eksperimentere med teknikken, og i grafikværkstedet findes både plads, dybtrykpresse og gode råd fra værkstedskonsulenten.

I Mayas tekster dissekeres kroppen og identiteten som i disse to fragmenter: I dag kan vi ikke lide mit ansigt / vi føler mig opsvulmet og grim / med små forgrædte øjne

I dag kan vi ikke holde ud at se på mit grimme punkt: / højre storetåsnegl / vi ser på den med væmmelse og kalder den kummerlig

I prægningerne genkender man en fod, ellers består de af mere eller mindre abstrakte former. Valget er faldet på blindprægning til den visuelle del af bogen bl.a. på grund af teknikkens flygtige og subtile udtryk, som stemmer godt overens med det tab og den opløsning, Maya har skrevet frem i teksterne.

Der kan opstå overraskelser i løbet af processen, og det passer Maya godt. Alt skal helst ikke være besluttet på forhånd. I løbet af arbejdet er der ved et tilfælde opstået nogle ”dobbelteksponeringer” af blindprægningerne, når papiret i processen har forflyttet sig lidt i pressen. Forskydningerne i billedet passer godt til stemningen i teksterne, så det vil hun arbejde videre med.

”Jeg kan godt lide sådan en ærlighed… Når man kan se, hvor det kommer fra.”

Bogen skal laves i hånden i omkring 30 eksemplarer. Bogryggene skal syes, så man kan se, hvordan de er blevet til, billederne skal gå ud over kanten af papiret, så bogen bliver lidt ujævn, når den er lukket. Det hører med til den sanselige og taktile del af projektet, som er vigtig for Maya.

Og sanseligheden og det taktile går igen i blindprægningsteknikken; den dybde og tekstur, som kan fornemmes med fingrene, og som opstår ved, at udskårne pap- eller aluminiumsformer presses ind i let fugtet papir.

Derfor skal det først og fremmest være en bog. Hun vil lave enkelte tryk og udstille dem, men dér vil man ikke kunne røre, som man kan ved en bog.

Skrevet af Helene Johanne Christensen