I Formeriet på SVK står Anne Marie Ploug og hamrer på en klump hvid ler med et jernrør, hun har lånt inde på Metalværkstedet ved siden af. Skødesløst lægger hun plastik over leret, ruller lidt på det og hamrer lidt mere. Store abstrakte gipsafstøbninger står lænet op ad væggene rundt om hende. Som maler og grafiker arbejder Anne Marie Ploug normalt ikke så stort og fysisk, som hun gør nu. Hun er i gang med at skabe et over fire meter højt gipsrelief, som på en baggrund af bladguld skal hænge over to etager i hovedindgangen til anatomisk afdeling på Aarhus Universitet.
Mange institutioner og virksomheder ved, at kunst er godt for arbejdsmiljøet, for åbne offentlige rum, for mødesteder og det fysiske såvel som psykiske velbefindende. Men når man som virksomhed beskæftiger sig med et felt, der ligger langt fra den kreative branche, kan det være vanskeligt at implementere kunsten i hverdagen. Det er der heldigvis eksperter, der kan råde bod på. Mød dem, der vælger kunst til byrum og institutioner til en snak om udvælgelseskriterier og deres egne personlige overvejelser og erfaringer.
Til en stor udstillingsmontre på metrostationen Odenplan i Stockholm, der tidligere husede et museum for offentlig trafik, skaber Vibe Overgaard et værk i træ og ler samt fotodokumentation af en performance, hvor dansere interagerer med et stillads. Hvilke historiske, processuelle og politiske fortællinger og forestillinger bærer materialer som træ og ler i sig? Hvilke kropslige og sociale handlinger ligger bag en fikseret og udstillet konstruktion?
Med udgangspunkt i en stærk fascination af træet som materiale og dets potentiale skaber Eske Rex værker i stor skala. Sporene, der efterlades i processen, forbliver synlige og bidrager på den måde til værkernes endelige udtryk og mange fortællinger. Hans arbejde i Store Formater går i to retninger: flækkede egetræsplanker hvisker om de træer, de engang var, mens stramt komponerede træskulpturer taler om menneskelig kultur og tæmmet natur.
I et af Statens Værksteders største atelierer arbejder tekstilkunstner Grethe Wittrock på et udsmykningsoplæg til et nyt kræfthospital i New York.
På grafikværkstedet arbejder kunstnerkollektivet Morblod, bestående af Ida Lunden og Carina Lin Sixten, på en række fotogravurer. Motiverne henter de fra en optagelse af en performance i deres atelier. Det er en linedans mellem det frastødende og det forførende med billeder af en krop, der…
Lys og mørke, menneskets mytiske forestillinger om naturen og svampenes indviklede, underjordiske transportnetværker danner det tematiske udgangspunkt for tekstil- og lysdesigner Anna Rosa Hiort-Lorenzens to projekter på tekstilværkstedet. Hun skaber en anderledes formidling af fortællinger og viden gennem sanselige tekstil- og lysinstallationer.
I konserveringsværkstedet har konservatorerne Tom Egelund og Dawid Poplawski foretaget en gendublering af et epitafiemaleri fra 1737 over Rothenburg familien. Epitafiet hænger normalt i Sct. Bendts kirke i Ringsted. Kirken døjer med fugtproblemer, og en af grundene til, at maleriet skulle gendubleres, var, at den melklister, man havde benyttet til den tidligere dublering, fungerede som næring for skimmelvækst og derfor var nedbrudt.
I det store fotoværksted pyntes der op til fest. Arkitekt Tyra Dokkedahl og grafisk designer Signe Emma Kristjansen er ved at lave en film om en panda, der bor i Sydhavnen. Fortællingen har Tyras bror skrevet. De skaber et delvist psykedelisk og socialrealistisk univers med brug af en mængde forskellige materialer. Arbejdsprocessen er åben og legende. Idéerne springer ud af det forhåndenværende materiale, og intet er for tosset til at blive prøvet af.
Under titlen Echo arbejder smykkekunstner Josefine R. Smith med sine hænder og håndværket som udgangspunkt for store smykker i træ, zink, kobber og stål til en udstilling i München. Hun gentager, forskyder og forvrænger de samme former i forskellige materialer. Ligesom lyd reflekteres fra en overflade som et ekko, reflekteres de små træ- og metalkroppe fra hendes hænder.
Marianne Jørgensen finder sin inspiration i naturen og arbejder med levende og plastiske materialer: ler og mos. I keramikværkstedet arbejder hun på tre forskellige projekter: Hun udvikler prototyper til organiske mursten til en podehave. Hun syr lange baner af mos sammen til en stor trompetformet figur, og cellestrukturen hos den selvproducerende bladmos danner udgangspunkt for et organisk lergulv.
På træværkstedet har billedkunstner Mette Borup ombygget og sprøjtemalet et gammelt jalousiskab. Skufferne skal indeholde træsnit og linoleumstryk, som hun, sammen med andre grafiske tryk og mere rumlige værker, skaber til soloudstillingen Mørkt DNA. Hun arbejder med skjulte forbindelser på tværs af forskellige materialer og sfærer. Psykologi, biologi, astrofysik og metafysik bindes sammen gennem materialeundersøgelser, der viser, hvordan alt er gjort af samme stof, hvordan alle tings DNA springer ud af det samme. Menneskets byggesten forbindes med stjerneeksplosioner i universet.