Skip to content Skip to footer
Næste ansøgningsfrist: 2. november 2020 kl. 24:00

Marmorgrafik (arbejdstitel)

Designer Nan Na Hvass har i sit aktuelle projekt fundet inspiration i topografiske kort, klimakort og andre grafiske kortlægninger over landskaber og klima. På bordet i Grafikværkstedet, hvor Nan Na arbejder ligger en masse prints af alverdens klima- og landkortlægninger, billeder af jorden set fra…
Marmoreret træ

Marmoreret træ

På Statens Værksteder skal designer og kunsthåndværker Pernille Snedker Hansen eksperimentere med en særligt udviklet marmoreringsteknik på træ. Tidligere har hun bl.a. lavet projektet og udstillingen THE PLAyCE BETWEEN sammen med den amerikanske designer Will Gurley. Se link.
Jakob Jørgensen

Open Studio │ Jakob Jørgensen

Enkelte bærer på en reel funktionalitet, andre er abstrakte. For møbeldesigner og formgiver Jakob Jørgensen er hans gigantiske, deformerede metalrør først og fremmest skulpturer og formeksperimenter. Til januar inviterer han inden for i sit atelier på SVK, for over tre dage at vise sine værker frem for et dansk publikum, inden de til foråret udstilles på Galerie Maria Wettergren i Paris.

Rasmus Bækkel Fex: NeoFolklore (Armrest)

”Jeg arbejder med at gøre det forkerte. Når man er møbeldesigner, er der så mange ting, man ved på forhånd og det er svært at blive fri af den viden.” Møbelkunsthåndværker Rasmus Bækkel Fex har eksperimenteret med nye drejninger til udviklingen af et møbeldesign, der indgår i Snedkernes Efterårsudstilling 2018. Udstillingen finder sted på Thorvaldsen Museum fra 2. november – 9. december 2018.

Soloudstilling, Gl Holtegaard / Stop Calling Me Names

Til sin soloudstilling på Gl Holtegaard har Mette Winckelmann valgt at gå i dialog med omgivelserne og den byggestil, som arkitekten Lauritz de Thurah har bestemt efter barokkens principper. Den tilknyttede have er opbygget efter en stram arkitektur, hvor buske og træer er anlagt i et sirligt mønster efter alle barokkunstens regler.

Vindue

På grafikværkstedet kombinerer Birgitte Thorlacius klassiske grafikteknikker som koldnålsradering, ætsning og akvatinte med nye metoder. Hun arbejder i større skala, end hun plejer, og hendes tilgang til det grafiske arbejde er mere eksperimenterende. Femten plakatholdere i forhallen på Sydhavn st. udgør den fysiske ramme for hendes lige så mange tryk, der hver især måler 80 x 120 cm. Motiverne henter hun i de flygtige landskabsbilleder, der kommer til syne gennem vinduet i et tog i bevægelse.

Linnéa Gad: Luster Pit

Når hun ikke sidder i vindueskarmen på Grafikværkstedet og skitserer med grafit eller tegner med en hjemmelavet sukkerblanding på sine kobberplader, bevæger den svenske kunstner Linnéa Gad sig fra rum til rum, fra aquatinte til syrebad til dybtrykspresse. Hun tager alle værkstedets ætseteknikker i brug for at skabe et malerisk udtryk i sine grafiske værker, som bliver en del af hendes soloudstilling Luster Pit på det kunstnerdrevne udstillingssted RØM.

Nyhedsbrev

Få ansøgningsfrister, arrangementer og artikler direkte i din indbakke.

Latest News From the Workshops

Deadlines / events / articles

Subscribe to Newsletter