Hop til indholdet.

Projekt

Stine Mikkelsen: POLY / MONO

2018 / Design

Tekstildesigner Stine Mikkelsen har opfundet sit eget bio-kompositmateriale af marmorpulver, som det primære materiale for et møbeldesign. Møblets konstruktion er udformet på SVK’s metalværksted og udstilles på Snedkernes Efterårsudstilling på Thorvaldsens Museum den 2. november-9. december 2018. 

Nov. 2018

Stine har udviklet et nyt kompositmateriale, som består af knust marmor, lim og en blå pigmentfarve. Her ligger en inspiration fra Thorvaldsens marmorskulpturer med et mål om at skubbe til det konventionelle ved at modernisere den klassiske marmorskulptur og gøre den til et møbel.

Den blå pigmentfarve er nu for Stine at arbejde med. Hun arbejder normalt i grå, sort eller materialets egen farve, men i år tilpasser hun farven efter SE’s tema, som blandt andet indeholder et krav om, at udstillerne vælger kun én af de monokrome farver, som er brugt i farvesætningen på Thorvaldsens Museum.

Kompositmaterialet har dannet basis for en nytænkning af skolepulten som et multifunktionelt møbel, der kan klare flere opgaver på én gang; et siddemøbel, et bord og en reol. Et hint til tidens krav om det moderne menneskets omstillingsparathed og multieksistens. Møblet skal på samme tid afspejle en skulpturel egenskab.

Et metalskelet
Da kompositmaterialet ikke vil være stærkt nok til at bære en persons vægt, har møblet behov for et metalskelet, som efterfølgende skal dækkes af kompositmaterialet. Som tekstildesigner har Stine ikke arbejdet i metal før, men har udtænkt skelettet i samarbejde med sin far, som er tømrer. Konstruktionen består af hule, firkantede stålstænger, som er skåret til og svejset sammen. Altså en forholdsvis enkel konstruktion.

”Laver man formen for kompleks, så skygger det for materialet,” forklarer hun.

I arbejdet med det ellers uvante materiale, er Stine blevet inspireret til at arbejde videre i metal, bl.a. ved at observere hvordan materialet reagerer under opvarmning, og hvordan man kan skabe nye overflader, når metallet er blevet for varmt.

”Når jeg ikke har en baggrund som produktdesigner, kan jeg se det på en anden måde – materialer, overflader, reaktioner og fejl, og det synes jeg er interessant.”

Dialogen mellem materiale og skelet
Næste trin i processen har været at undersøge, hvordan materialet skal forblive på skelettet. Metalkonstruktionen dækkes af plastproduktet polystyren, og derefter modelleres kompositmaterialet på manuelt.

Inspireret af Thorvaldsens arbejde med draperinger i marmor skal skelettets bund afslutningsvist varme-manipuleres, for således at frembringe en tekstur, som syner blød. Ved opvarmningen vil marmorpulveret boble op og ’drapere’. Stine har bygget to skeletter i det tilfælde, at kompositmaterialet reagerer uventet, når skelettet beklædes med marmorpulveret, dog udstilles kun ét møbel.

Skrevet af Fanny Menaka Dons

SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, info@svfk.dk
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260