Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

På Statens Værksteder for Kunst har kunstner og iscenesætter, Nønne Mai Svalholm, og kostumedesigner, Sophie Bellin-Hansen, arbejdet sammen på at skabe 7 skulpturer, formgivet som 7 faner. Svalholm og Bellin-Hansen har i tekstilværkstedet indfarvet de 7 faneduge med kun et enkelt farvepigment via komplicerede og tidskrævende indfarvningsprocesser.

Marts 2024

Når hver enkelt fanedug er færdig, måler den 2.25 meter i længden og 1.35 meter i bredden. Hvert fanespyd er 3 meter langt i materialet fyrretræ.

De 7 skulpturer indgår i Svalholms seneste værk: Red Flag – Drab på kvinder i Danmark. Værket er stedspecifikt og skabt til det magtfulde og politiske rum, som et rådhus er. Skulpturerne indgår i værket på lige fod med 9 dansere. Red Flag – Drab på kvinder i Danmark er det sidste værk i Nønne Mai Svalholms BIG BANG trilogi. Premiere 1. marts 2024 på Rådhuset i Aarhus.

De 7 skulpturer udstilles separat på Kunsthal Aarhus, sommer 2024.

Om Red Flags – drab på kvinder i Danmark

Der er 536 grunde til værket – det er antallet af kvinder dræbt i Danmark i perioden 1992 – 2016. Titlen på værket er: Red Flags – Drab på kvinder i Danmark. Værket er co-produceret af Kunsthal Aarhus.

I værket indgår 3 fortællinger, som beskriver et drabsforsøg og to drab på kvinder i Danmark i perioden 1992-2016 indlæst af forfatter, journalist og eksistensredaktør på Politiken, Line Vaaben.

Forestillingen bygger blandt andet på forfatter, journalist og eksistensredaktør på Politikken, Line Vaaben, og retsmediciner, ph.d. Asser Hedegård Thomsens bog ”En forudsigelig forbrydelse – kvindedrab i Danmark” udgivet på Forlaget 28B. Forestillingen bygger derforuden på retsmediciner Asser Hedegård Thomsen’s  PhD-afhandling “Homicide in Denmark 1992-2016” fra 2020, der afdækker drab i perioden 1992-2016 i Danmark.

Idé & koncept for skulpturerne: Kunstner/ iscenesætter Nønne Mai Svalholm.
Udvikling og design af skulpturerne: Kunstner/ iscenesætter Nønne Mai Svalholm i samarbejde med KASPERSOPHIE 

Fotos og video: Nønne Mai Svalholm