Billedkunstner Rasmus Brink Pedersen har på SVK arbejdet med collager og videoværk til sin kommende soloudstilling Phobos i Danske Grafikeres Hus til december.
Phobos (der betyder frygt) er navnet på Mars’ måne. Via denne planlægger NASA i løbet af 2030’erne at sende astronauter til Mars. Udstillingen i Danske Grafikeres Hus vil bestå af en serie collager og en video og tager sit tematiske udgangspunkt i den igangværende udforskning af mulighederne for at sende mennesker til Mars. I forbindelse med udstillingen præsenteres en ny bogudgivelse med teksteksperimenter og noter.
En fremtid på Mars?
Rasmus har interesseret sig for Mars gennem en årrække, hvilket beror på Mars kulturhistoriske status som objekt for fantasier og forhåbninger om fremtiden. Et syn, som bl.a. Science Fiction-genren og populære videnskabsfolk har fremelsket. Rasmus’ boghylde er fyldt med Science Fiction-værker, hvis indhold han ser spejlet i virkeligheden:
”Jeg tror at kulturhistorien om mennesket i rummet driver videnskaben på mange måder. Eksempelvis navngiver opfinderen Elon Musk sine rumraketter efter rumskibe fra Science Fiction, f.eks. ’Falcon Rocket’ (fra ’Stars Wars’) og ’The Heart of Gold’ (fra ’The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy’).”
Rasmus opsøger i sin dataindsamling ofte samtalepartnere: forskere, kunstnere og andre, der har særlig viden inden for det felt han undersøger. Projektet Mars One (hvor det planlægges at sende fire mennesker til Mars på en envejsbillet) har særligt tiltrukket sig Rasmus’ opmærksomhed, og han har gennem samtaler med ansøgere til Mars One forsøgt at få svar på hvorfor man vil forlade jorden til fordel for et spartansk og farefuldt liv på en anden planet.
Collager med Mars-analog maling
Én af ansøgerne til Mars One er Christian O. Knudsen, som Rasmus har mødtes og talt med flere gange. Ved ét af deres møder forærede han Rasmus en håndfuld såkaldt Mars-analog jord fra Hawaii. Rasmus har desuden selv hentet Mars-analog jord af en lidt anden type fra Salten Skov. Denne særlige, rødlige jord er blevet knust og kværnet sammen med et akrylmedie til en Mars-analog maling. Desuden har Rasmus kontaktet Mars-eksperten Pascal Lee for at finde farvekoderne til det Mars-flag han har designet. Det røde, grønne og blå flag bruges bl.a. af Mars Society, der er den største af de organisationer, der øver sig i at bo på Mars – på jorden. Rasmus fik tre pantone-farvekoder tilbage, som han har fået omsat til malerfarver. De forskellige typer af maling er blevet brugt i produktionen af collagerne, hvor de går i dialog med forskellige billeder fra rumforskningen og kulturhistorien.
Improviseret hverdagspastiche og live video-redigering
I IT-værkstedet har Rasmus printet collagernes første lag med billeder. Udførelsen af collagerne er herefter foregået i samarbejde med billedkunstner Johanne Cathrine Haugen Østervang og hendes to børn. De har sammen performet en improviseret hverdagssituation, hvor både børn og voksne omkring et bord, øver sig i fremtiden på Mars; laver billeder og læser op fra tekststykker til bogudgivelsen. Med den Mars-analoge maling har børnene sat deres præg på collagerne, Rasmus forklarer:
”Der er meget der er blevet malet over. Det blev en leg med hvordan en research kan omsættes til et kunstværk, en udstillingssituation.”
Videoværket filmes og redigeres live, og collagescenen krydsklippes med arkivmateriale, der bl.a. viser Rasmus’ forsøg med et analogt EVA-suit (Extra Vehicular Activity Suit), lavet efter forbillede fra Mars Society. Mia Isabel Edelgart, som Rasmus tidligere har arbejdet sammen med, står for klipningen af videoværket.
Udstillingen i Danske Grafikeres Hus vil således, gennem collager, videoværk og bogudgivelse, præsentere nedslag i Rasmus’ igangværende Mars-undersøgelse fra forskellige vinkler.