Hop til indholdet.

Projekt

Nadine Meinicke Kleint: Sleeping Beauty Project

2018 / Billedkunst

I midten af lerværkstedet strækker en halv kvindekrop sig mod loftet. Når man kommer nærmere, ser man, at kroppen er vendt på hovedet i en naturligt faldende bevægelse. Billedkunstner Nadine Meinicke Kleint har skabt en skulptur med navnet Sleeping Beauty Falling, der skal understrege kroppens styrke og sårbarhed, men først og fremmest kroppens autenticitet. Sleeping Beauty Project har første visning på Galleri Kbh Kunst den 29. september 2018.

Aug. 2018

Kroppen er i sig selv på én gang skrøbelig og stærk og den sovende krop oftest sårbar. Sleeping Beauty Project er en udstilling af sovende mennesker, som overvejende er udført i enten ler eller indisk blæk.

Hvordan vi sammenbinder det narrativ, der danner vores identitet er et sigende karaktertræk for Nadines arbejde. Her bliver et nærstudie af kroppens fortælling en måde at udforske menneskets identitet, hendes egen identitet, og hvordan man kan gøre et værk så autentisk som muligt.

Ud fra denne tanke er Nadines værker altid baseret på en fotografisk reference. Gældende for Sleeping Beauty Project er det fotos af mennesker – bekendte, venner og familie – i de eksakte positioner, som hun senere afbilleder i ler. Netop ved at holde det nær sig selv forbliver processen autentisk ved at tage udgangspunkt i det mest autentiske, der findes; os selv.

”Om vi vil det eller ej, så fortæller vores kroppe historier,” fortæller hun.

En tegneserieteknik
På baggrund af en personlig interesse i tegneserier fik Nadine ideen til at overføre tegneseriens sekvens-opbygning til skulpturen. På den måde bliver skulpturen sammenbundet i en lille værkserie, hvor del 1-3 er tegninger udført i indisk blæk, imens den tredimensionelle Sleeping Beauty Falling som del 4 afslutter serien.

Hvidt ler i en organisk proces
Skulpturen er udelukkende lavet i hvidt ler. Hvidt ler er ikke en typisk lertype til skulptur, som normalt vil være mere kornet i konsistensen, afhængigt af lerets chamotte-procent, men Nadine har valgt det hvide ler for at undgå det grovere granitudtryk, som kornene uundgåeligt vil tilføre skulpturen. Det hvide ler giver hende dermed mere kontrol over skulpturens overflade.

Nadine bruger generelt få arbejdsredskaber – hun lavede sin allerførste skulptur med en køkkenkniv -, og i formningen af denne skulptur har hun også holdt brugen af redskaber på et minimum:

”Jeg har brug for at kunne mærke det med hænderne”.

Dog er et af de gennemgående redskaber ostelærred, som Nadine har brugt, når det har været nødvendigt at vedligeholde lerets naturlige fugtighed.

Efter nogle groft optegnede skitser på en bordplade og brug af A4-papir som en slags målebånd kan arbejdsprocessen herfra bedst beskrives som en indfangning af kontrol i én langsom organisk bevægelse.

Skulpturens indre struktur
Sleeping Beauty Falling er opdelt i to dele. Den ene del er en kvinde-overkrop med aftegninger af en tank-top, imens den anden del er en numse med aftegninger af et par bukser. I udstillingen skal skulpturen hæftes fast på væggen via et lille stykke metal sat direkte på skulpturens underdel. Den sammensatte krop skal hænge ned ad med fronten ind mod væggen. Tanken er, at publikum skal forsøge, måske ligefrem anstrenge sig, for at se skulpturen fra alle vinkler, uden at dette egentligt er muligt.

I underdelen har Nadine lavet ’støttesøjler’, der fungerer som indvendig støtte og derved stabiliserer skulpturens konstruktion. Denne form for udhulinger med indre struktur gør Nadine sjældent brug af, da hun kan lide tanken om, at skulpturen har en ligeså ren og pæn flade indvendigt som udvendigt.

For denne underdel har det dog været et nødvendigt valg, da den skal holde hele vægten fra skulpturens overdel, som hun selv kalder ”en meget detaljeret vase”, grundet overdelens indre tomhed.

Kropskontrol som kunstnerisk udtryk
Som tidligere børnegymnast i sit fødeland Østtyskland har Nadine fra et meget tidligt tidspunkt opnået en stor kropsforståelse og kropsbevidsthed. To elementer som i dag kan siges at være kendetegnende for hendes kunstneriske udtryk er hendes fokus på kroppens egen naturlige æstetik, og hvordan man får denne frem i ler-materialet.

”Der er et uendeligt antal af muligheder, og det synes jeg er fantastisk. Denne form for frihed til at fortælle historier”.

Det mest udfordrende i arbejdet med Sleeping Beauty Falling har indiskutabelt været armene og det at ramme det mest troværdige udtryk, toning og muskelstruktur.

Når skulpturen er brændt, skal den farves i grå akryl, der reflekterer skulpturens position. Det vil sige, at tonen vil starte fra lys for så at blive mørkere, nøjagtigt som blodet langsomt løber én til hovedet, når man vender nedad.

Med udgangspunkt i realismen frem for fantasien understreger Sleeping Beauty Project Nadines organiske tilgang til både kroppen, materialet og dets udtryk.

Skrevet af Fanny Menaka Dons

SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, info@svfk.dk
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260