Fotograf: Brian Berg
Laserafrensning af Auguste Rodins Eva
Kilde: Artikel publiceret på www.glyptoteket.dk
Februar 2007
Glyptotekets grundlægger, Carl Jacobsen, havde en stor forkærlighed for skulptur af Auguste Rodin (1840-1917), en af samtidens største franske billedhuggere. Museet råder i alt over 33 værker af Rodin, hvoraf 15 er af bronze, 11 af marmor, 5 af gips og 2 af kalksten. Eva er titlen på den ene af kalkstensskulpturerne. Værket blev modelleret af Rodin omkring 1881 og hugget mellem 1901 og 1906. I juli 1907 købte Carl Jacobsen skulpturen af Rodin, som sendte den til København i oktober samme år. Her fik Eva plads i museets Rodinsamling, hvor hun således snart har boet i 100 år. Og årene har sat sine spor.
Kalksten suger som en svamp
Hvor marmor har en meget lukket struktur og dermed en overflade, der afviser smuds, har kalksten en forholdsvis åben struktur og en overflade fyldt med små hulrum, som er modtagelige overfor snavs. Det er netop tilfældet med Eva, der over de forløbne 100 år havde ophobet en hel del støv og snavs i overfladens små hulrum. Hun var ganske enkelt blevet beskidt. Derfor blev det besluttet at foretage en afrensning af kalkstensskulpturen. Kalksten er imidlertid vanskelig at afrense – især pga. materialets åbne og sugende struktur. Afrenses kalksten eksempelvis med en traditionel metode som ”vask med vand og sæbe”, vil kalkstenen blot suge vandet og dermed trække snavspartiklerne længere ind i kalkstenens poresystem. Museets konservatorer måtte derfor finde en anden metode.
Ny teknologi i konserveringsarbejdet
Anvendelsen af laser i forbindelse med afrensning af skulpturer har været under udvikling siden 1970’erne. Det har vist sig, at laserteknologi er særdeles velegnet til afrensning af en lang række materialer bl.a. sandsten, kalksten og marmor. Derfor valgte vi at lade Eva laserafrense og dermed afprøve en metode, som med fordel vil kunne anvendes til en stor del af museets skulptursamling. Afrensningen foregik på Statens Værksteder for Kunst og Håndværk, som ejer en laser og generøst stillede den til rådighed for projektet.
Hvad gør en laser?
En laser udsender stråling med en helt specifik bølgelængde. Vi brugte en såkaldt Nd:YAG-laser, som udsender stråling med en bølgelængde på 1064 nm. Adskillige forsøg på bl.a. gips, kalksten, marmor og papir har imidlertid vist, at netop bestråling ved 1064 nm får materialerne til at gulne. Ved brug af optik (en speciel krystal) kan bølgelængden imidlertid halveres til 532 nm og dermed væsentligt reducere gulningen af kalkstenen. Derfor er Eva naturligvis afrenset ved 532 nm.
Ved laserafrensning udnyttes det forhold, at forskellige materialer absorberer stråling forskelligt. Snavs består ofte af komponenter, som netop absorberer meget af energien ved ovennævnte bølgelængder. Omvendt absorberer materialer som kalksten, marmor og sandsten langt mindre energi ved disse bølgelængder. På grund af denne forskel i absorptionsevne er det muligt – ved en helt præcis indstilling af laserstrålens energimængde – at fjerne snavspartiklerne uden samtidigt at beskadige det underliggende materiale.
Den anvendte Nd:YAG-laser fjerner snavslaget ved mekanismen ”hurtig termisk ekspansion”: snavspartiklerne absorberer energien fra strålingen, hvorved de særdeles hurtigt opvarmes. Opvarmningen resulterer i, at partiklerne hurtigt udvides, hvorved de afstødes af overfladen som en form for støvsky. Man kan sige, at snavspartiklerne tilføres så meget energi fra laserstrålen, at de skydes af overfladen, mens stenens overflade ”afviser” laserstrålen og derfor ikke beskadiges.
Nd:YAG-laseren udsender strålingen i form af kortvarige glimt (et glimt = en puls). Den korte pulsvarighed – kombineret med kalkstenens relativt høje varmeledningsevne – medfører, at materialet kan afrenses ved brug af mange (20) pulser pr sekund. Derfor har laserafrensningen kunnet udføres relativt hurtigt: det tog kun konservator Ulrik Staal Dinesen seks dage at rense Eva.
—-
Fakta om laserudstyret på Statens Værksteder
Statens Værksteder råder i forbindelse med Konserveringsværkstedet over udstyr til laserafrensning af kunst og kulturhistoriske genstande.
Laser anvendes efterhånden rutinemæssigt til afrensning af overfladesnavs og skorper af nedbrydningsprodukter på sten og gips, og i de senere år er der udført stadig mere forskning i laserteknikkens anvendelighed inden for rensning af genstande som malerier, grafik, etnografica m.m.
Teknikken bygger på, at det uønskede lag bestråles kortvarigt med energirige lyspulser, der absorberes i laget under så stor varmeudvikling, at laget ioniseres og afsprænges fra den behandlede genstand. En succesrig laserafrensning forudsætter derfor også, at det afrensede originalmateriale kun i mindre grad absorberer lys ved den udsendte bølgelængde.
Laseren i Statens Værksteder er en Phoenix 1200 Nd:YAG, der kan operere med laserlys ved to bølgelængder i infrarødt og grønt lys:1064 og 532 nm, med energitæthed på 500 eller 250 mJ. Med disse specifikationer er laseren oplagt til rensning af skulptur i gips samt sand- og kalksten, men kan i mange tilfælde også med fordel anvendes på papir, træ, stof og selv fjer.
Laserhovedet er ophængt i en leddelt arm, der giver mulighed for meget fleksible arbejdsstillinger, lige som aktivering af laseren kan ske både på laserhovedet og fra en fodpedal.
Udstyret er opstillet i et specielt indrettet rum med arbejdsbord og det fornødne sikkerhedsudstyr i form af beskyttelsesbriller, rumafskærmning og effektivt punktsug.
Anvendelse af udstyret forudsætter instruktion eller godtgørelse af fornøden uddannelse.
Kontakt direktør Frederik Hardvendel eller konsulent Tom Egelund for yderligere oplysninger, tlf. 32960510.
Læs også mere om Konserveringsværkstedet her
