På SVK har Ane Mette Ruge arbejdet på en større udsmykningsopgave til det kommende sygehus Sønderjylland og Psykiatri i Aabenraa. Som en vigtig del af projektet har hun udarbejdet en samlet komposition af søjler og gulvbelægning til hospitalets velkomsthal.
Tyve heldige sønderjyder bliver i disse dage omdannet til moderne karyatider af billedkunstner Ane Mette Ruge. Men modsat de antikke karyatider, der fremstiller guder og udhugges i marmor, laver Ane Mette sine i det mere ydmyge materiale linoleum, og lader dem repræsentere den almindelige jordiske befolkning.
Af Amalie Frederiksen
28. november 2013
I december 2012 vandt Ane Mette Ruge Statens Kunstfond og region Sønderjyllands skitsekonkurrence, om kunstnerisk udsmykning af det kommende Sygehus Sønderjylland og Psykiatri i Aabenraa.
Antikke karyatider på Akroplolis i Athen. (Kilde: commons.wikimedia.org)
En af de bærende ideer i Ane Mettes projekt er at integrere ’det lokale’ i hospitalsbygningens konstruktion. Udover at lade den nærliggende fredsskov være et af flere grundmotiver i udsmykningen, skal velkomsthallens betonsøjler beklædes med portrætter af lokale beboere. Tanken er, at de i fællesskab kommer til at løfte det lave rum; gøre det større og mere indbydende.
Portrætterne, som baseres på fotografier af et udsnit af borgere i Sønderjylland, laver Ane Mette i linoleums-intarsia, en nytænkning af den traditionelle intarsia-teknik, der oftest ses anvendt i træ. Teknikken går ud på at forenkle et motivs delelementer, så de kan skæres ud enkeltvis, for efterfølgende som puslespilsbrikker at blive forenet på ny.
Gud og hver mand
Ud over at reintroducere en gammel træskærer-teknik, er Ane Mettes projekt også en variation af det klassiske karyatide-koncept.
’Karyatide’ betyder søjlebærer og kendes især fra oldtidens arkitektur. De klassiske karyatider kendetegnes ved at repræsentere guder, som udhugges i sten eller marmor og fungerer som bærende søjler i for eksempel et tempel. Ved at erstatte guderne med Sønderjyske menigmænd, bliver Ane Mettes karyatider en metafor for det demokratiske fællesskab, der er et grundvilkår for hospitalets eksistens.
”Det er helt almindelige mennesker, der i fællesskab bærer bygningen. Jeg vil gerne understøtte den kendsgerning, at brugerne er medejere af sygehuset. Det er desuden mit håb, at portrætterne vil give de besøgende en følelse af at blive genkendt, og at kunstprojektet på den måde kan bidrage til en bedre hospitalsoplevelse.”
Med kameraet under armen drog Ane Mette for nogle uger siden mod den byggeplads i Aabenraa, der var på vej til at forvandle sig til det nye Sygehus Sønderjylland og Psykiatri.
Der var indbudt til åbent hus på byggepladsen, og mange borgere fra regionen var mødt op for at blive vist rundt i det store byggeprojekt.
De mange nye linoleums-typer giver mulighed for helt nye udtryk.
Bortset fra en indledende undren over, at det ikke var amtsborgmesteren eller hospitalets ledelse, der skulle portrætteres, var opbakningen til ideen massiv.
”Jeg havde forventet, at det ville blive en større udfordring, at få de fremmødte overtalt til at lade sig portrættere på to meter høje søjler i et offentligt rum. Men folk stod nærmest i kø for at være med. Det var virkelig sjovt at opleve. Da de besøgende forstod ideen om at billedliggøre fællesskabet, opstod der en stolthed omkring det at deltage.”
På værkstedet hænger et udvalg af Ane Mettes portrætter af lokale sønderjyder.
Karyatidernes x-factor
Ane Mette har udviklet sin egen grafiske metode for at kunne realisere ideen med at lave portrætter i linoleums-intarsia. Hvert fotografi behandles i forskellige processer i Photoshop og Illustrator, som afslører, hvorvidt personen egner sig som karyatide.
Ane Mette på SVK sammen med en mock-up af karyatiderne.
”Fotografiets mellemtoner og gråtoner skal kunne deles op i selvstændige flader. Det er meget forskelligt fra foto til foto, hvor godt det lykkes. Der foregår derfor en hård udvælgelsesproces, en slags X-factor-konkurrence, hvor 20 figurer skal vælges blandt et større antal mulige”
Derudover stiller Ane Mette også krav til personens udtryk, der både skal være sympatisk og interessant: ”Jeg kan ændre meget, men en grundlæggende god attitude er afgørende,”
siger hun.
Hun ønsker samtidig at sørge for, at alle typer er repræsenteret, så både børn, voksne, gravide og pensionister kan føle sig genkendt, når de kommer på hospitalet.
Parallelt med at Ane Mette identificerer og forstærker hvert fotografis søjle-potentiale, eksperimenter hun med at nå frem til den rigtige grad af fotorealisme.
”Det spændende ved at sammentænke linoleum og den traditionelle intarsia-teknik er, at det giver mig mulighed for at stilisere motivet og samtidig bevare det fotografiske udtryk. I øjeblikket går jeg i retning af at udnytte linoleummets marmorering og tekstur mest muligt og opløse figurerne i en sådan grad, at de næsten går i et med materialet.”
Ane Mette har kun nogle større håndskårne eksemplarer af linoleums-intarsia fra 1950’erne at referere til, og hun er spændt på, hvad der med nutidens digitale processer kan lade sig gøre. På en fabrik i Holland bliver kompositionen skåret med en skarp vandstråle, som giver mulighed for en langt større detaljering end tilfældet er, hvis det håndskæres.
Forkærlighed for det glemte
Linoleum er et materiale, der for mange vækker minder om skoler og andre offentlige institutioner. Dets ry er ikke ligefrem poleret. Men ifølge Ane Mette har linoleum en lang række oversete kvaliteter, og hun er ikke bleg for at sammenligne det uglesete materiale med det langt mere feterede og mytiske marmor, som de antikke karyatider ofte blev lavet i:
”Linoleummets duft og materialitet virker behagelig for de fleste, og det giver en blød taktil fornemmelse i rummet. Marmoreringen og robustheden, som det i øvrigt har til fælles med marmor, gør det yderligere attraktivt for mig at arbejde med.”
Ane Mettes projekt er karakteriseret ved dets sammentænkning af gammelt og nyt. Hendes mange klassiske referencer og særegne kombination af materialer og digitale teknikker, røber en forkærlighed for det glemte og uafprøvede – og eftersom det i forvejen var planen, at gulvene i det nye sygehus Sønderjylland skulle belægges med linoleum, var det helt naturligt for Ane Mette, at gribe chancen og give det 70’er-agtige materiale en velfortjent renæssance.
Om kunstneren
Ane Mette Ruge (f. 1955) er billedkunstner og arbejder med et spektrum af både digitale og analoge medier. Hendes værkproduktion er kendetegnet ved at samle flere medier i poetiske, til dels narrative udsagn.
Læs mere om Ane Mette Ruges projekt og se flere billeder: